Hos Skatteguiden kommer brugerne først. Ingen investor bestemmer, hvilke KPI'er vi skal jagte. Vi bygger det, der er godt for dem, der bruger appen, og det er præcis det, du kommer til at sælge.
Tre ting, du skal vide fra start:
Du bliver vores første B2B-ansættelse. Der er hverken et team eller en playbook endnu.
Du refererer direkte til Nikolai Høgskilde, vores CEO.
Du skal være flydende i både dansk og engelsk tale.
Hos Skatteguiden hjælper vi danskerne med at forstå og optimere deres skat. Vi kombinerer teknologi og skatterådgivning, så almindelige mennesker kan få hjælp og klarsyn, når det kommer til deres skat.
I dag har vi over 1 million danske brugere og et stort ansvar. Vi er 60+ ambitiøse mennesker, der hver dag arbejder på at bygge Danmarks bedste app. Vi er ikke en lille start-up længere, men vi har stadig mentaliteten. Det betyder korte beslutningsveje og masser af ansvar. Tempoet er højt, kravene er høje, og vi stiller os aldrig tilfredse med det, vi har nået.
Vi leder efter en B2B Sales Manager, der kan sælge Skatteguiden som personalegode til danske virksomheder, og som får energi af at åbne døre, booke møderne og lukke aftalerne. 6 ud af 10 fuldtidsansatte er stressede over deres privatøkonomi, så du får et produkt, der løser et problem, både HR og medarbejderne kan mærke.
Du bliver vores første dedikerede B2B-sælger og får ansvaret for at bygge salget af Skatteguiden som personalegode op fra bunden. Du sælger vores medlemskab til virksomheder, der betaler en fast pris pr. medarbejder om måneden. Medarbejderne får overblik over skatten, automatisk rettelse af forskudsopgørelsen, skatterådgivning og indberetning af fradrag op til fire år tilbage.
Det er et produkt, der er let at sige ja til: Det er skattefrit for medarbejderen under bagatelgrænsen på 1.400 kr. (2026), fradragsberettiget for virksomheden, uden binding og minimumsantal, og onboardingen kræver nul HR-administration. Dine kunder er HR-chefer, People & Culture-ansvarlige og direktører.
Skabe kontakt til nye virksomheder via LinkedIn, e-mail, netværk eller andet
Booke, forberede og afholde salgsmøder, fysisk og online, og sende skræddersyede tilbud
Drive hele salgsprocessen fra første kontakt til underskrevet aftale
Følge op på eksisterende kunder, så medarbejderne aktiverer løsningen, og aftalerne udvides
Give feedback fra markedet, så vi løbende skærper tilbud, pitch og prissætning
Har bygget outbound-salg op fra nul og selv lukket dine aftaler
Har minimum 2–3 års erfaring med B2B-salg og dokumenterede resultater med både nysalg og lukning
Er proaktiv, sætter selv dagsordenen og træffer beslutninger hver dag uden at vente på en playbook
Er vedholdende og bliver motiveret af et nej
Arbejder struktureret med pipeline, aktivitetsmål og CRM
Ser AI som en naturlig del af måden at arbejde på, fx til research, forberedelse og opfølgning
Motiveres af at være med på rejsen fra start-up til scale-up og af at bygge noget op fra bunden
Det er et plus (men ikke et krav), hvis du:
Har solgt personalegoder, HR-løsninger, forsikring, pension eller SaaS
Har et netværk blandt HR-beslutningstagere
Har erfaring med konsultativt salg til både SMV'er og større virksomheder
Men det absolut vigtigste for os er dit mindset og din motivation.
Et stærkt brand, som de fleste danskere allerede kender. Det gør det lettere at åbne døre
Reelt ejerskab for et nyt forretningsområde med direkte betydning for vores vækst
Mulighed for at vokse ind i mere ansvar, efterhånden som B2B-forretningen vokser
Konkurrencedygtig løn + provision
Ambitiøse og engagerede kollegaer med højt fagligt niveau og et stærkt socialt fællesskab
Kontorplads ved Rådhuspladsen i København og mulighed for frokostordning fra Meyers
Send din LinkedIn-profil via The Hub, og fortæl os i din ansøgning om én ting, du har brugt AI til i dit salgsarbejde. Vi glæder os til at høre fra dig.
Vi ansætter, så snart vi har fundet den rette kandidat!
This job comes with several perks and benefits