Brænder du for at skrive fængende tekster? Og vil du være ansvarlig for tekstproduktion og e-mail marketing hos en stærk, dansk legetøjsproducent?
Plus-Plus' mission er at inspirere kreative hjerner over hele verden til fri leg og kreativitet. Vi skaber tidløse produkter, der udvikler fantasien og stimulerer kreativiteten og tålmodigheden hos børn og voksne. Vi har hovedsæde i Holbæk og et lille satellitkontor i København.
Plus-Plus er på en stærk vækstrejse, og et vigtigt skridt på rejsen har været at lancere vores DTC-webshop, som udover at være en e-handelsplatform også er et inspirationsunivers. Vi har store vækstambitioner, og derfor søger vi en kollega, som skal skabe inspirerende og letlæseligt indhold på tværs af digitale platforme samt stå i spidsen for at udvikle og drive alle aspekter af e-mail marketing både B2C og B2B. Vi har stor fokus på e-mail marketing, og du skal derfor kunne sætte vores e-mail strategi og føre den ud i livet.
Dine primære opgaver og ansvarsområder
Skrive inspirerende tekster til alle vores platforme, herunder web-shop, nyhedsbreve, sociale medier, salgsmateriale, produkttekster o.l.
Udvikle og implementere en e-mailstrategi, som understøtter vores overordnede virksomhedsstrategi
Analysere e-mail kampagneresultater og optimere på baggrund af data
Opbygge og drive vores kundeloyalitetsprogram
Kontinuerligt afsøge nye måder at optimere på f.eks. gennem nye trends, nye værktøjer, partnere o.l.
Om dig
Du elsker at skrive og inspirere folk med engagerende indhold
Har øje for detaljer og har fremragende skrive-, redigerings- og korrekturfærdigheder
Du skriver fejlfrit dansk og behersker engelsk på højt niveau. Har du kendskab til andre nordiske sprog, er det en fordel
Har en baggrund inden for kommunikation, journalistik, e-mail marketing eller anden relevant erhvervserfaring
Har du kendskab til automatisering, SEO og Google Analytics, er det et stort plus
Du skal føle dig godt tilpas i et miljø i konstant forandring, være modig nok til at udfordre eksisterende praksis og give udtryk for dine meninger og ideer
Du vil referere til vores Kommercielle Direktør og vil i det daglige arbejde i tæt parløb med vores eCom-og Marketing Manager. Du bliver del af et lille, dedikeret team.
Din arbejdsplads vil være på vores hovedsæde i Holbæk eller et nyetableret satellitkontor i København.
Vi gennemfører 1. runde jobsamtaler den 9. november 2022 på hovedkontoret i Holbæk.
This job comes with several perks and benefits