Fremtiden er freelance 🌴
Factofly er på en mission om at hjælpe freelancere med at fokusere fuldt ud på deres forretning, og leve et liv hvor administration bliver klaret ved et klik på en knap.
Vi har godt med fart på, og har retning mod bruger nummer 1.000. Vi er derfor ved at nå en brugerskare, hvor den fuldstændigt magiske oplevelse som vi i dag er i stand til at give vores brugere, har brug for ekstra kyndige hænder og dedikeret opmærksomhed.
Freelancing buldrer derudaf, og bliver spået som den primære beskæftigelsesform når vi når det herrens år 2030. Men det at være freelancer er dog ikke kun en dans på roser, da bogholderi og gængs administration stjæler op mod 14 timer hver eneste måned. Det er næsten to hele arbejdsdage, og dét er vi lidt trætte af. Vi leverer derfor den nemmeste løsning til freelancere, der godt vil have penge i kassen, men ikke vil bruge tid på at holde orden i excel-arket. Og vores brugere i dag er ret vilde med den service.
Du kommer derfor til at ridde på ryggen af anmeldelser som "Guds gave til selvstændige" og "skidegod service", og det niveau vil vi gerne kunne holde med dig med på holdet.
Jobbet 🎉
Dine dag til dag opgaver vil primært bestå i at tage hånd om vores brugere på mail, on-site chat og telefon, og ikke mindst sørge for at deres fakturaer kommer godt afsted fra vores system til deres kunder. Du skal derfor synes det er sjovt at have alt fra en museumsdirektør til en it-konsulent i røret, og skal være komfortabel med også at ringe ud til eksisterende brugere, og høre om de skal have en hånd med at komme igang.
Den anden halvdel af dine opgaver eksisterer i at gøre vores mid- og bottom funnel aktiviteter skudsikre: i tæt samarbejde med vores CMO vil du være med til at udarbejde kampagner til nuværende brugere, afholde onboarding forløb og udtænke snedige tiltag, der gør at nye brugere får den bedste oplevelse med vores platform. Der vil løbende være et stort arbejde i at lytte til vores brugere, indsamle feedback, teste forskellige initiativer af og implementere det.
Snitfladen mellem customer success, growth og marketing og user experience kommer derfor til at være lidt flydende, og du vil få masser af ansvar fra du træder ind ad døren.
Teamet og dig 🤝
Vi kan som udgangspunkt lære dig alt du skal bruge, men hvis dét der EDB ikke er fremmed for dig, kan du hurtigt rykke en del pladser op ad listen. Derudover vægter vi en vis struktur og talkyndighed højt, men mest af alt skal du være god til at snakke med mennesker. Da dette oftest foregå på dansk, skal du være flydende her.
Som organisation er vi et lille team på 4, der gerne skal blive en del større i den nærmeste fremtid. Vi vægter transparens, ærlighed og en vilje til at lære nyt og blive bedre højt. Vi bygger mens vi flyver, og på trods af den floskel, så skal du være forberedt på at tingene godt kan ændre sig hurtigt i teamet.
Du vil lære the inner workings af en startup i kraftig vækst at kende, med alt der dertil hører af stejle vækstkurver og en kaotisk baghave. Du kommer uden tvivl til at være vidne til en god balance af elendige beslutninger og urealistiske sejre. Startup life at its best.
Din fremtid 🚀
Vi er store fans af at arbejde med mennesker, der er bedre end os, og vi lægger mange kræfter bag at støtte og udvikle alle på tværs af teamet. Hvis du godt kan se dig vokse sammen med os, så vil vi gøre vores for at bane vejen for, at du over tid kan gå fra denne deltidsstilling til at joine Factofly fuldtid.
Du vil komme til at arbejde fra vores kontor i København (Talentgarden), og har du brug for at tage den fra hjemmekontoret er det intet problem.
This job comes with several perks and benefits