Hvem er vi?
Make influence er en influencer marketing platform, der arbejder med datadrevet og performance influencer marketing. Platformen har fokus på at skabe en verden, hvor virksomheder og influencere får størst gavn af hinanden.
Vi er langt fra det traditionelle influencer bureau, da vores fokus ligger på salg, trafik og ROI. I skrivende stund har vi 1300+ influencere tilknyttet platformen og 200+ brands, vi samarbejder med.
Vi er i rivende udvikling og er i øjeblikket 26 ambitiøse medarbejdere fordelt på partnere, udviklere, marketing og customer + influencer success, men vi skal være mange flere og ikke kun i Danmark. Vi søger nu vores næste kollega, der har lyst til at være en del af vores dynamiske team og påtage sig rollen som CFO.
Jobbeskrivelse:
Som CFO får du ansvar for den generelle økonomi, administration og HR i virksomheden. Du kommer til at referere til vores CEO, som du har et tæt, dagligt samarbejde med.
Du kommer til at sidde i en direktørstilling, men du skal være indstillet på opgaver, der kræver, at du selv er hands-on og brænder for at være med på vores vækstrejse.
Du kommer til at stå i spidsen for nye tiltag inden for dit område, men også på tværs af virksomheden. Du har et tydeligt lederskab med beslutningskraft og vilje til fremdrift, men med respekt for det eksisterende.
Make Influence er en virksomhed i vild vækst, så vi forventer, at du formår at udfordre, sparre og løfte på tværs af organisationen via din evne til at forstå forretningens KPI’er, strategien og finansfunktionens evne til og ansvar for at udvikle de løsninger, som forretningen eller enkeltstående projekter kræver for at lykkes.
Dine arbejdsopgaver:
Ansvarlig for financial controlling, financial planning, business controlling og performance management herunder ad hoc-analyser, månedsrapporter, budget, forecast processer og leverancer.
Medlem af ledergruppen og deltager på bestyrelsesmøder.
Lede udvikling, implementering og vedligeholdelse af interne økonomiske processer.
Ansvarlig for udarbejdelse af årsrapporter.
Ansvarlig for kommunikation med revisor.
Medansvarlig for fundraising.
Ansvarlig for HR.
Personlige kvalifikationer
Du kan tænke kommercielt og strategisk i en bredere sammenhæng langt udover finans. Du arbejder engageret og viser gerne vejen ved at gå forrest. Du er et fyrtårn for virksomhedens værdier og indtjening og mønstrer passion og empati i din kommunikation.
Du har
en videregående regnskabsuddannelse, fx HD, Cand. Merc. eller lignende.
baggrund fra en revisionsvirksomhed – men gerne også med et par år ”på den anden side af bordet”.
ledelseserfaring er et plus.
stærke samarbejdsevner.
Du er
proaktiv, energisk og interesseret
struktureret og analytisk med både overblik og sans for detaljer
fokuseret og vedholdende
en holdspiller, men evner også at gå selv
selvdisciplineret og initiativrig
villig til at arbejde i et miljø, hvor det sociale bliver vægtet højt
What’s in it for you?
Attraktiv lønpakke
Vekslende arbejdsopgaver
En rejse med resten af os, hvor du med garanti kommer til at udvikle dig fagligt og personligt
Et ambitiøst og ekstraordinært fedt socialt arbejdsmiljø med ugentlige kontorarrangementer
Et centralt placeret og lækkert kontor på Christianshavn, København K
Lækker frokostbuffet hver dag på kontoret
All you can drink kaffe samt varierende forfriskelser i form af sund juice, NOCCO eller andet fra køleren
Og meget mere…
Er du klar til at joine vores vilde vækstrejse? Så glæder vi os til at høre fra dig!
This job comes with several perks and benefits