Grafisk designer til Mybanker – vær med til at forme vores visuelle univers
Har du et skarpt visuelt øje, masser af kreative idéer og lyst til at arbejde med et af Danmarks mest troværdige finansielle brands? Så er det måske dig, vi leder efter.
Hos Mybanker søger vi en grafisk designer, der kan være med til at udvikle og styrke vores visuelle kommunikation på tværs af hjemmesider og marketingkanaler.
Vi arbejder for at gøre det nemmere for danskerne at træffe gode økonomiske beslutninger. Her spiller stærkt design en vigtig rolle. Hos os får du mulighed for at sætte dit kreative præg på vores univers og udfordre forestillingen om, at finansverdenen er tør og kedelig. Har du lyst til at gøre det komplekse enkelt og skabe design, der inspirerer, engagerer og skiller sig ud?
Hvad kommer du til at arbejde med?
Du bliver en del af vores marketingteam, hvor du får en central rolle i at udvikle og producere visuelt indhold.
Dine opgaver vil blandt andet være:
Udvikling af kreative koncepter og grafisk materiale til digitale kampagner
Produktion af annoncer til sociale medier, display og øvrige marketingkanaler
Design til landingssider og andet digitalt materiale
Videreudvikling og vedligeholdelse af vores visuelle identitet
Sparring med marketingteamet om, hvordan vi kan gøre vores kommunikation mere engagerende og effektiv
Sikre en høj visuel kvalitet og sammenhæng på tværs af vores brands
Du får både mulighed for at arbejde med større kreative koncepter og de mindre, løbende opgaver, der får vores marketing til at fungere i hverdagen.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
Har erfaring med grafisk design, gerne fra en marketingafdeling eller et bureau
Er stærk i relevante designværktøjer som Adobe Creative Cloud og Figma
Har en god forståelse for digital markedsføring og ved, hvordan design skal fungere på forskellige platforme
Har forståelse for både brand- og performance aspekter ift. hvordan man designer effektivt content
Kan arbejde selvstændigt og omsætte idéer til færdige løsninger
Har sans for både detaljen og det samlede visuelle udtryk
Trives med en hverdag, hvor der både er plads til kreativ fordybelse og hurtig eksekvering
Det er et plus, hvis du har erfaring med motion graphics, video eller AI-baserede designværktøjer, men det er ikke et krav.
Det vigtigste for os er, at du har gode idéer, et stærkt visuelt håndværk og lyst til at skabe noget, der virker.
Hvad tilbyder vi?
Hos os bliver du en del af et team med korte beslutningsveje, højt engagement og masser af muligheder for at få indflydelse.
Du får:
Mulighed for at sætte dit eget præg på vores visuelle udtryk
En varieret hverdag med opgaver på tværs af brands og kanaler
Tæt samarbejde med kolleger inden for marketing, produkt og forretningsudvikling
Frihed til at udfordre eksisterende løsninger og afprøve nye idéer
Et uformelt arbejdsmiljø, hvor der ikke er langt fra idé til handling
Lyder det som noget for dig?
Send os dit CV og portfolio med eksempler på dit arbejde
For spørgsmål vedrørende rollen kan du kontakte Head of Marketing, Jesper Ring Jakobsen på telefon 93 98 00 05
Der vil løbende blive afholdt samtaler
This job comes with several perks and benefits
