Product Designer (UI/UX)

Salary DKK 28,000 - DKK 45,000 per month

Ansættelse: Fuldtid – freelance eller kontraktarbejde kan også være en mulighed

Arbejdssted: København – på kontoret

Sprog: Dansk

Løn: 28.000–45.000 kr. om måneden

Dette opslag er vores bud på en profil. Måske passer du ikke perfekt ind. Det gør ikke noget. Vi går op i talentfulde mennesker og former gerne rollen efter dine evner, interesser og måde at arbejde på. Sig til, hvis du ser en anden måde at skabe værdi hos os på.


Hvad er Celto?

Celto vil gøre det lettere for mennesker i hele Europa at træffe informerede valg om deres sundhed gennem præcise blodprøver og et stærkt fokus på teknologi og data.

Vi vokser hurtigt – omkring 30 % om måneden. Vores kontor ligger centralt i København, og vi vil fylde det med flere mennesker, der har samme energi og ambitioner som os.

Vi har netop lanceret vores forbedrede platform og begynder vores ekspansion i Europa i de kommende måneder.

Vores kerneprodukt er nem adgang til blodprøver med en grundig lægefaglig vurdering.

Kulturen betyder ekstremt meget i Celto. Energi, talent og disciplin vejer langt tungere end uddannelse, erfaring og alder, når vi ansætter. Til denne rolle betyder din portfolio og det, du allerede har bygget, dog meget.


Hvad skal du løse?

Alt for mange virksomheder i sundhedsbranchen har produkter, der ser elendige ud og føles lige så elendige at bruge. Det vil vi gøre bedre.

Vi har brug for en, der tager ejerskab over Celtos visuelle udtryk og brugeroplevelse og løfter os langt over halvhjertet UI. Målet er en sammenhængende brugerflade, der er moderne og virkelig professionel. Du bliver nøglepersonen i at få os derhen.

Vores produkt skal gøre tørre laboratoriesvar til smukke, forståelige indsigter, der er en fornøjelse at bruge og giver kunden tillid til Celto.

Du må meget gerne kunne omsætte design til rigtig frontend-kode. Som minimum skal du bygge dit design, så AI-kodeagenter nemt kan omsætte det til en flot frontend. CVI-manualer har begrænset værdi på det stadie, vi er på. Evnen til at få tingene bygget betyder lige så meget som visionen.

Det er ikke nødvendigvis en udviklerrolle. Men kan du bygge en frontend, der ikke ligner noget, der bare er blevet vibecodet sammen, er det ret fedt.

Vi forestiller os, at du måske er tidligt i din karriere, men allerede har vist, at du kan bygge noget, der ser godt ud – enten i din fritid eller i tidligere jobs.


Det får du hos os

  • 28.000–45.000 kr. om måneden, afhængigt af hvor bredt du kan tage ansvar.

  • Ejerskab over designretningen for hele virksomheden.

  • Rabat på fitness og mulighed for at dyrke motion i løbet af arbejdsdagen, ligesom resten af os.

  • Gode snacks, frokost og kaffe/te.

  • Sjove kolleger og et arbejdsliv, der ikke bliver kedeligt eller corporate.


Du kan nok genkende dig selv i det meste af det her

  • Du har en portfolio, du er stolt af.

  • Dårligt UI irriterer dig, og du lægger mærke til de små detaljer, andre overser.

  • Du har noget erfaring med frontend. Vi bruger Next.js og React.

  • Du er selvstændig og kan arbejde på egen hånd.

  • Du synes, startups er sjove. Måske har du selv prøvet at bygge noget.

  • Du bor i København eller er klar til at flytte hertil. Vi arbejder på kontoret.


Sådan søger du

Send din portfolio og et par linjer om, hvorfor du søger. Skriv som dig selv – vi vil hellere læse noget ærligt end en generisk AI-ansøgning.

For more information or questions please contact us at frede@celto.dk or phone number +4550550161

Perks and benefits

This job comes with several perks and benefits

Near public transit
Near public transit

Free office snacks
Free office snacks

Central office
Central office

Free lunch
Free lunch

Free friday beers
Free friday beers

Free coffee / tea
Free coffee / tea

See all 8 benefits

Working at
Celto

Celto gør det nemt for mennesker at forstå, følge og påvirke deres sundhed. I dag giver vi adgang til selvvalgte blodprøver med en grundig lægefaglig vurdering og personlig indsigt samlet på én digital platform. Vi blev startet ud fra en frustration over, hvor svært det kan være at få indsigt i sin egen krop. Vores overbevisning er enkel: Du skal ikke være sundhedsekspert for at være en aktiv deltager i din egen sundhed. Blodprøver er begyndelsen. Vores vision er en verden, hvor enhver kan få løbende, personlig sundhedsindsigt og bruge den til at træffe bedre beslutninger. Vi vil bygge systemet, der samler relevante tests, undersøgelser og sundhedsdata, gør dem forståelige og hjælper den enkelte med at prioritere næste skridt og følge, om det virker. Teknologi skal gøre klinisk kvalitet skalerbar, mens det kliniske ansvar bliver hos kvalificerede sundhedsfaglige. Ambitionen er at skalere Celto som et B2C-brand på tværs af Europa og blive den største aktør i vores kategori. Vi lancerede i oktober 2025. Et år senere er vi seks medarbejdere og har haft omkring 30 % vækst om måneden gennem de seneste 12 måneder. Vi er stadig tidligt i rejsen, og du kan få reel indflydelse på både produktet og virksomheden. Fra 1. november 2026 holder vi til i et penthousekontor på Kronprinsensgade 1, midt i København. Vi bygger et hold af A-players. Mennesker, der tager ansvar, lærer hurtigt, stiller høje krav til sig selv og gør dem omkring sig bedre. Vi accepterer ikke, at en lav indsats eller en dårlig indstilling trækker resten af holdet ned. Arbejdsmoral, ambitionsniveau og talent vejer tungere end et langt CV og en uddannelse. Fem af os er 24 år, og vi vil være blandt de dygtigste i Danmark i vores generation. Du behøver ikke have samme alder. Du skal have lyst til at sparke røv sammen med os. Hos os møder alle ind. Vi bygger virksomheden sammen, og det kræver, at vi er samme sted. Vi arbejder hårdt, stiller høje krav til hinanden og har det fedt undervejs. Midt på dagen træner vi eller dyrker anden sport sammen, spiser frokost og går tilbage til arbejdet med ny energi. Vi kommer til at bruge mange timer sammen, så det betyder noget, at vi både kan udfordre hinanden, grine sammen og løfte i flok. Tempoet er højt, og ambitionerne kræver en stor indsats. Det skal du have lyst til at være en del af. Vi er AI-native ind til benet. AI er en del af, hvordan vi tænker, bygger og arbejder hver dag. Du er enten allerede godt inde i det eller klar til en stejl læringskurve. Vi bygger først og fremmest systemer, der kan skalere. Når vi gør noget manuelt og uskalerbart, er det for at lære noget, vi kan bruge til at bygge et bedre system. Til gengæld får du ansvar, dygtige kolleger og mulighed for at lære helt utroligt meget – også om, hvor meget du selv kan flytte, når du arbejder fokuseret og hårdt. Vi vil gerne se dig vokse i organisationen og bygge dit drømmejob her. Hvis nogle år i Celto bliver springbrættet til dit næste drømmejob, er det også noget vi vil være stolte af. Men vi kommer til at gøre os umage for, at du finder det hos os. Det er et plus, hvis sundhed interesserer dig.

Read more about Celto

company gallery image