Sales Development Representative (SDR), AI Go-To-Market startup⚡️

Salary DKK 0 - DKK 1,000,000 per month

Om Siggle ⚡️

Siggle er et ambitiøst projekt stiftet med en vision om at give B2B-sælgere det bedste datagrundlag for at sælge mere, og dermed være med til at fremme væksten i Danmark og Europa.

Konkret er Siggle en AI platform, der hjælper B2B-salgsteams med at bygge GTM-systemer: finde de vigtigste og mest værdifulde kunder, ramme dem på det rigtige tidspunkt, og med gå til dem med den rette strategi og vinkel på baggrund af deep research udført af agetnts.

Vi har bygget en fuld platform, onboardet de første betalende kunder og skrevet under på den første reselleraftale. Nu skal der bare endnu mere fart på salget, og det er her du kommer ind i billedet.

Vi er stadig i stealth, så resten af detaljerne får du, hvis du kommer til samtale.


Rollen: SDR 🌞

Du er motoren i toppen af vores salgstragt. Du finder de rigtige virksomheder, åbner dørene og booker de møder, som vores Senior Sales-team lukker. Uden dig ingen pipeline.

  • Du ejer outbound. Du laver opsøgende salg via LinkedIn, mail og telefon mod danske B2B-virksomheder og følger vedholdende op, indtil der står et møde i kalenderen.

  • Du koordinerer. Du booker mødet, sørger for at de rigtige personer deltager, og laver en skarp overlevering til den Senior Sales-kollega, der lukker og onboarder kunderne.

  • Du bruger Siggle til at sælge Siggle. Du får adgang til vores egen platform og lærer at arbejde med signaler, huntlists og AI-drevet research.

  • Du bliver oplært undervejs. Du får scripts, sekvenser og feedback direkte fra os. Vi forventer ikke, at du booker møder på stribe i uge ét. Men vi forventer, at du gør det i måned to.


Du er sandsynligvis den rette, hvis 💫

  • Du studerer eller holder sabbatår, og du har tid til at lægge minimum et par faste dage om ugen (gerne fuld tid).

  • Du har talent for salg og elsker at lære og bruge AI.

  • Du kan tage telefonen og ringe til en person, du aldrig har mødt, uden at ryste i bukserne.

  • Du kan have en salgschef i røret, der er dobbelt så gammel som dig, og styre samtalen.

  • Du skriver skarpt på dansk og kan formulere dig kort og præcist.

  • Du er i København og har lyst til at sidde fysisk sammen med vores ambitiøse team nogle dage, men må også gerne arbejde hjemmefra, når det passer bedre.


Stiftet af et erfarent team 🐐

  • Asbjørn, CEO: tidligere founder af UDU og er erfaren inden for salg og fundraising. Ansvarlig for strategi, fundraising og B2B-salget. Han bliver din nærmeste sparringspartner.

  • Christoffer, CTO: erfaren CTO og founder af to selskaber, som begge er solgt. Ansvarlig for at bygge en platform, som kunderne elsker.


Det ærlige om vilkårene 🌈

Vi er en tidlig startup, og vi lægger kortene på bordet:

  • Aflønningen er 100% kommissionsbaseret. Ingen fast løn. Til gengæld tjener du hurtigt over 36.000 DKK om måneden, hvis du når dine salgsmål, og der er intet loft på kommissionen, så det kan snildt blive til meget mere, hvis du har flair for jobbet.

  • Fleksible timer. Du planlægger selv omkring forelæsninger og eksamen, så længe du er til at få fat på, når kunderne er det.

  • Reel oplæring i moderne B2B-salg. Du lærer outbound, kvalificering, mødebooking, GTM-værktøjer og AI-drevet salgsarbejde fra folk, der gør det hver dag.

  • Vejen videre. Går det godt, er det her ikke et sidejob, men starten på noget. Vi bygger salgsteamet indefra.


Sådan søger du 📮

Drop det formelle ansøgningsbrev. Send os din LinkedIn og ring til vores CEO (Asbjørn) og sælg dig selv: +45 40 35 52 99

Perks and benefits

This job comes with several perks and benefits

Remote work allowed
Remote work allowed

Free coffee / tea
Free coffee / tea

Flexible working hours
Flexible working hours

Work life balance
Work life balance

Skill development
Skill development

Equity package
Equity package

Working at
Siggle.io

Siggle gør Go-To-Market Engineering tilgængeligt for alle i salgsteamet. Et agentic system, der leverer sales intelligence skræddersyet til den enkelte virksomhed og giver besked, hver gang et vigtigt lead viser tegn på at være varmt. Konkret er Siggle en AI GTM-platform, der hjælper B2B-salgsteams med at finde de vigtigste og mest værdifulde kunder, ramme dem på det rigtige tidspunkt, og gå til dem med den rette strategi og vinkel.

Read more about Siggle.io

company gallery image