Communication & Customer Success Intern - Siggle ⚡️

Salary Unpaid

Om Siggle ⚡️

Siggle er et ambitiøst projekt stiftet med en vision om at give B2B-sælgere det bedste datagrundlag og de bedste værktøjer til at sælge mere, og dermed være med til at fremme væksten i Danmark og Europa.

Overordnet er Siggle en AI GTM-platform, der hjælper B2B-salgsteams med at orkestrere deres salgs-setups. Konkret kan Siggle hjælpe med at finde de vigtigste og mest værdifulde kunder, ramme dem på det rigtige tidspunkt, og sælge med den rette strategi og vinkel.

Vi har allerede bygget platformen, onboardet de første betalende kunder og skrevet under på den første reselleraftale. Nu skal to ting løses samtidig: kunderne skal have en første klasse oplevelse med platformen hver dag og resten af markedet skal høre om os.

Vi er stadig i stealth, så resten af detaljerne får du, hvis du kommer til samtale.


Rollen 🌞

Det her er et praktikforløb, og det betyder, at læringen kommer først. Du sidder ved siden af CEO (Asbjørn) hele vejen, bliver oplært og undervist og får lov at prøve tingene af i et sikkert miljø, før du skal stå på egne ben med det. Det er ikke en rolle, hvor du får en opgaveliste udleveret. Du er med, hvor det sker.

  • Byg kommunikationsstrategi og fortæl historierne. Vi skal bygge vores tilstedeværelse på LinkedIn fra bunden og du er med til at finde vinklerne, producere postene og se, hvad markedet faktisk reagerer på.

  • Vær med hos kunderne. Du sidder med i alt fra onboarding til opfølgninger. Du hjælper kunderne når der er behov, stiller spørgsmål og bliver oplært i at styre og videreudvikle vores customer success.

  • Lær at spotte, hvad der virker. Du følger med i, hvem der får værdi ud af platformen og hvem der falder fra, og du kommer med dit bud på hvorfor. Vi lytter til dig og ændrer platformen på baggrund af dine inputs. 

  • Lær AI GTM indefra. Du får fuld adgang til Siggle og arbejder med signaler, huntlists og AI-drevet research. Det er færdigheder, virksomheder betaler dyrt for lige nu.

Undervejs bygger du ting, der bliver stående: onboardingflows, kundecases, hjælpemateriale og kommunikationsstrategier. Det er også det, du har at vise frem, når forløbet slutter.


Du er sandsynligvis den rette, hvis 💫

  • Du er studerende, og søger et praktikforløb

  • Du elsker storytelling og skriver skarpt og klart på både dansk og engelsk. Kort, konkret og uden fyld.

  • Du elsker kundekontakt og at være med hvor der er noget på spil.

  • Du er struktureret og følger op, også når ingen minder dig om det.

  • Du er nysgerrig på AI og tør selv rode med værktøjerne.

  • Du er i København og har lyst til at sidde fysisk sammen med teamet.


Stiftet af et erfarent team 🌚

  • Asbjørn, CEO: tidligere founder af UDU og erfaren inden for salg, kommunikation og fundraising. Ansvarlig for strategi, fundraising og B2B-salget. Han bliver din vejleder gennem forløbet.

  • Christoffer, CTO: erfaren CTO og founder af to selskaber, som begge er solgt. Ansvarlig for at bygge en platform, som kunderne elsker.


Sådan søger du 📮

Drop det formelle ansøgningsbrev. Send os tre ting:

  1. Hvilken uddannelse du læser, og hvornår din praktik kan løbe fra og til.

  2. Et LinkedIn-opslag på maks 150 ord, der forklarer, hvorfor timing betyder mere end lister, når man laver outbound. Skriv det, som om du var os.

  3. En kunde har ikke logget ind i Siggle i to uger. Skriv den besked, du vil sende dem. Maks fem linjer.

Perks and benefits

This job comes with several perks and benefits

Remote work allowed
Remote work allowed

Free coffee / tea
Free coffee / tea

Flexible working hours
Flexible working hours

Work life balance
Work life balance

Skill development
Skill development

Equity package
Equity package

Working at
Siggle.io

Siggle gør Go-To-Market Engineering tilgængeligt for alle i salgsteamet. Et agentic system, der leverer sales intelligence skræddersyet til den enkelte virksomhed og giver besked, hver gang et vigtigt lead viser tegn på at være varmt. Konkret er Siggle en AI GTM-platform, der hjælper B2B-salgsteams med at finde de vigtigste og mest værdifulde kunder, ramme dem på det rigtige tidspunkt, og gå til dem med den rette strategi og vinkel.

Read more about Siggle.io

company gallery image