Salgsansvarlig - opsøgende salg til københavnske tøjbutikker

Salary Competitive

Om CloZer

Lokale tøjbutikker lukker, fordi mere og mere tøj købes online hos udenlandske platforme. CloZer, et nyt startup, vender den udvikling.

Vi samler de lokale butikkers varelager i én app, så kunderne kan handle hos butikkerne hjemmefra - med levering eller click'n'collect. Tænk JustEat, men for tøjbutikker. Samlet kan butikkerne matche de udenlandske giganter på udvalg og leveringstid, og slå dem på service.

Vi har butikker og varer på platformen og er klar til launch. Nu skal der flere butikker med.


Jobbet

Du får ansvaret for at få nye butikker ombord. I praksis:

  • Du møder fysisk op i butikkerne og viser platformen frem

  • Du booker og afholder møder. Fysisk fremmøde, telefon og mail er en vigtig del af arbejdet

  • Du er med til at forme salgsstrategien, ikke bare eksekvere den

  • Du deltager i events og netværksaktiviteter, hvor det giver mening

Du starter ikke med en tom liste. Vi har researchet butikkerne i København og lagt dem i vores CRM med adresse, åbningstider og kontaktinfo. Din tid går med at sælge, ikke med at google.

Du bliver lært op af de to founders, som selv har været ude hos butikkerne, og du sparrer med os på daglig basis. I et selskab af vores størrelse kan du påvirke retningen langt mere, end du kan i en større virksomhed.


Hvorfor butikkerne siger ja

Butikken betaler ingen oprettelse og intet abonnement. Vi tjener først, når butikken sælger noget gennem platformen - så der er ingen risiko for butiksejeren, og samtalen er nem at åbne.

Din opgave bliver at finde de butikker, hvor platformen faktisk kommer til at flytte omsætning, og få dem i gang.


Om dig

Du behøver ikke erfaring med salg. Du skal kunne gå ind ad døren til en butik, du ikke kender, uden at det koster dig noget - og du skal kunne tale troværdigt og professionelt med butiksejere og indehavere.

Du er flydende i dansk, mundtligt og skriftligt. Har du prøvet opsøgende salg før, er det et plus, men det vigtigste er, at du har lyst til at prøve kræfter med det.


Vilkår

  • Timer: 10 timer om ugen som udgangspunkt, fleksibelt placeret. Arbejdet ligger inden for kl. 10-18, fordi det følger butikkernes åbningstider, og weekender er en mulighed. Du har stor frihed til at lægge timerne rundt om dit studie eller dine andre aktiviteter.

  • Løn: Fast timeløn.

  • Transport: Transportudgifter til/fra butikker dækkes.

  • Sted: København.


Sådan søger du

Send et par ord om dig selv og om, hvorfor du tror rollen passer til dig. Formel ansøgning og CV er ikke et krav.

Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi finder den rette - så skriv gerne hurtigt. Spørgsmål er lige så velkomne på samme adresse.

Stillingen kan også søges som virksomhedspraktik. Skriv til os, hvis det er relevant for dig.

For more information or questions please contact us at hej@clozer.dk

Perks and benefits

This job comes with several perks and benefits

Flexible working hours
Flexible working hours

Near public transit
Near public transit

Remote work allowed
Remote work allowed

Working at
cloZer

Hos CloZer ønsker vi at støtte lokale tøjbutikker ved at skabe en ekstra online salgskanal for dem. CloZer skaber bekvemmelighed for forbrugere ved at identificere tøjet i de lokale butikker inden for et givent område. Endvidere giver CloZer mulighed for at forbrugere kan vælge at hente deres ordre eller få den leveret. Ved at samle et bredt udvalg af tøj under én platform, og dermed yderligere synliggøre lokale butikker, kan forbrugere bliver højere påvirket til at købe lokalt i stedet for via større platforme. Vi mener at sammen står lokale tøjbutikker stærkere. Kort sagt er CloZer en ”Just-Eat” udelukkende for de lokale tøjbutikker.

Read more about cloZer

company gallery image