Healper er en hurtigt voksende virksomhed med en klar ambition: at blive Danmarks førende platform for mental sundhed. Vi har allerede bygget landets største terapeut-netværk, og hver dag matcher vi hundredvis af klienter med den rette psykolog. Vi tror på, at markedet for tilgængelig, professionel hjælp er kæmpestort – og det er den ambition, der driver os.
Virksomheden blev i sin tid skiftet på baggrund af personlige oplevelser på klientsiden, hvor oplevelsen af, hvor svært det kan være at finde den rette og rettidige hjælp, når man har det svært.
Vi har udviklet et værktøj, der hjælper klienter med at afdække deres behov, personlighed og problematikker. På baggrund af deres svar matcher vi dem med tre konkrete terapeuter, der passer bedst til dem – så vi kan skabe det bedste udgangspunkt for en god og tryg start på det terapeutiske forløb.
Vores Care Team er bindeleddet mellem de mennesker, der søger hjælp, og de psykologer, der kan give den. Som en del af teamet bliver du både den første stemme, mange møder på deres vej mod hjælp, og psykologernes go-to person hos Healper. Det kræver empati, handlekraft og overblik – og en naturlig evne til at guide en samtale hele vejen til et konkret næste skridt.
Lytte og handle: Du taler med klienter, afklarer deres behov og guider dem sikkert og trygt til at booke det rette forløb hos den rette psykolog.
Akut krisehjælp: Nogle henvender sig, fordi de står i en krise. Her er du deres trygge holdepunkt, der lynhurtigt guider dem videre.
Psykolog-relationer: Du hjælper nye psykologer godt i gang, sparrer om deres profiler og sikrer, at de føler sig hjemme på platformen – og at de bliver ved med at være en aktiv del af netværket.
Følg til dørs: Du følger op på både klienter og psykologer, så ingen føler sig efterladt undervejs, og sikrer, at alle kommer godt i mål med deres forløb.
Opsøgende kontakt: Du tager selv kontakt til mennesker, der har taget det første skridt mod hjælp, og sikrer gennem en empatisk samtale, at de får den rette hjælp.
Udvikle og forbedre: Du byder ind med idéer og deler ærligt, når du ser potentiale for forandring – både for den enkelte oplevelse og for teamets resultater.
Digitalt og administrativt: Du booker, dokumenterer og arbejder med digitale værktøjer og CRM-systemer.
Hvem er du?
Must-have:
Du har en social- eller sundhedsfaglig baggrund (fx psykologi, socialt arbejde, sygeplejerske, fysioterapeut eller lignende) – eller blot stærke empatiske evner
Du trives med at tale med mennesker i sårbare situationer og kan skabe tryghed gennem telefonen eller chatten.
Du er struktureret, har overblik og kan holde hovedet koldt – selv når det går stærkt.
Du er resultatorienteret og motiveres af at se din indsats gøre en konkret forskel, samtale for samtale.
Du arbejder selvstændigt, men elsker at være en del af et team.
Du taler og skriver flydende dansk og har stærke engelskkundskaber.
Det er et plus, hvis…
Du har erfaring fra den private side af social og sundhedssektoren
Du har siddet med kundeservice, rådgivning, salg eller lignende roller.
Du har kendskab til – eller interesse for – SEO og digital markedsføring.
Du har arbejdet med booking- eller CRM-systemer før.
Du brænder for at udvikle nye arbejdsgange og dele dine idéer.
Du har selv erfaringer med mental sundhed eller interesse for området.
En kultur, hvor alle ønsker at gøre en forskel for den mentale sundhed
Oplæring, sparring og løbende udvikling, så du føler dig sikker i både samtaler, digitale opgaver og alt det indimellem.
Indflydelse på at forme både arbejdsgange og fællesskab.
Meningsfuldt arbejde: din indsats betyder noget for mennesker, der har brug for dig.
Fleksible arbejdstider og tæt på offentlig transport.
Et ambitiøst team, hvor alle brænder for, at det vi laver gør en reel forskel.
Det praktiske
- Fuldtidsstilling
- Arbejdsplads i København
- Opstart: hurtigst muligt
- Vi holder samtaler løbende
This job comes with several perks and benefits
