Content Associate (frivillig)

Salary Unpaid

Vi er Unge Iværksættere

Danmarks største frivillige community for unge der vil starte virksomhed.

Over 4.000 unge har været til vores events. Nogle af landets vildeste iværksættere og erhvervsledere har stået på vores scene. Vi laver podcast, content, events og et online community. Alt er gratis.

Bag det hele står et team af unge i København og Aarhus der driver foreningen frivilligt ved siden af studier, jobs og egne virksomheder.

Vi når tusindvis af unge på sociale medier. Vi vil nå mange flere. Og vi mangler den der kan skrive så folk stopper op.


Rollen

Du bliver vores Head of Contents højre hånd. Du skriver copy til Instagram, LinkedIn og TikTok, udvikler idéer og fortæller historierne fra vores community. Hundredvis af unge derude bygger noget lige nu. Du finder de historier der får andre til at tage springet.


Det laver du

  • Skriver copy til sociale medier, fra idé til færdig tekst der lyder som et menneske (primær opgave)

  • Idéudvikler og planlægger content sammen med teamet (primær opgave)

  • Fortæller historierne fra vores community

  • Laver content rundt om vores events: teasers, opslag, opfølgning

  • Følger med i hvad der performer, og deler hvad du ser


Derfor er det fedt

  • Det du skriver bliver set af tusindvis af unge. Ikke gemt i en skuffe.

  • Du får frie hænder til at teste idéer af på et publikum der allerede lytter

  • "Content Associate" på CV'et, og vi skriver gerne en anbefaling

  • Du får et netværk af founders og ambitiøse unge du kommer til at kende resten af livet


Du passer ind hvis

  • Du ved hvad der virker på sociale medier, og kan mærke hvorfor

  • Du skriver så det lyder som et menneske

  • Du får idéer hele tiden og har brug for et sted at bruge dem

  • Du er nysgerrig på iværksætteri og de mennesker der kaster sig ud i det


Sådan fungerer det

Vi mødes hver torsdag kl. 17.30 til 19.30 og arbejder sammen. Enten fysisk på kontoret i København eller Aarhus, eller online hvis det passer bedre den uge. Bagefter spiser vi aftensmad sammen. Foreningen betaler.

Regn med ca. 2 timer om ugen. Nogle uger lidt mere, mest hvis du selv går efter det.

Rollen er frivillig og ulønnet. Du skal tale dansk og bo i Danmark. Og vi håber du er med i mindst 6 måneder.

Lyder det som noget for dig? Så søg. Det tager 2 minutter, og vi svarer hurtigt.

Perks and benefits

This job comes with several perks and benefits

Social gatherings
Social gatherings

Free lunch
Free lunch

Skill development
Skill development

Flexible working hours
Flexible working hours

Remote work allowed
Remote work allowed

Near public transit
Near public transit

Working at
Unge Iværksættere

Unge Iværksættere er Danmarks største frivillige ungdomsorganisation for iværksætteri. I snart fem år har vi arbejdet for én ting: at gøre iværksætteri til en mulig karrierevej for unge, uanset baggrund eller ressourcer. Vi har samlet over 4.000 unge til vores events. Vi har haft nogle af landets mest betydningsfulde iværksættere og erhvervsledere på scenen. Og vi har set deltagere finde deres medstifter, bygge deres første netværk og starte virksomheder, der lever i bedste velgående i dag. Alt vi laver er gratis. Events, podcast, fællesskab — adgang skal aldrig være en barriere. Vi er et team på 15 unge i København og Århus, der driver foreningen frivilligt ved siden af studier, jobs og egne virksomheder. Vi gør det, fordi vi selv har oplevet, hvad det betyder at møde de rigtige mennesker på det rigtige tidspunkt — og fordi vi tror på, at den mulighed skal være der for langt flere. Hos os får man ansvar, når man tager det. Vi forventer ikke, at du kan det hele — vi forventer, at du har lyst til at lære det. Du går herfra dygtigere, end du kom- og vi glæder os til at arbejde med dig!

Read more about Unge Iværksættere

company gallery image