Digital Designer (AI-First)

Salary Competitive

Digital Designer (AI-First)  

  • Lokation København, Danmark (Valby)

  • Ansættelsestype Fuldtid

  • Arbejdssted On-site

  • Løn Markedsrettet løn + Pension, Fritvalgsløn & Sundhedsforsikring (HK overenskomst)

 

Kort om Huuray

Huuray gør det muligt for virksomheder at give gaver og belønne mennesker med valgfrihed. Vores kunder tæller marketingfolk, HR-teams og non-profit organisationer m.fl., der bruger Huuray til at anerkende medarbejdere, kunder, partnere og med gavekort, fysiske produkter, oplevelser, donationer og meget mere.

Bag en simpel og fleksibel brugeroplevelse ligger en kompleks platform, der spænder over adskillige markeder, produkter, partnere og indløsningsflow. Denne kombination af overfladisk enkelthed og teknisk dybde gør Huuray til et spændende sted at designe og bygge. Huuray er en profitabel virksomhed i bæredygtig vækst, drevet af et langsigtet mindset, hurtige beslutningsgange og plads til at gøre tingene ordentligt.

 

Om rollen

Vi leder efter en ambitiøs Digital Designer, der er klar til at redefinere, hvordan vi arbejder med visuelt indhold. Vi har hidtil brugt et grafisk bureau til alt, men fremover vil vi reservere dem til de helt store projekter. I stedet vil vi have dig internt til at drive vores designopgaver, så vi kan rykke hurtigere og styrke vores interne designkompetencer. 

Det unikke ved denne rolle er arbejdsmetoden: Du er en "AI-First" designer. Vi forventer ikke procenter på, hvor meget du bruger AI, men vi forventer, at du bruger AI-værktøjer til at automatisere standardopgaver og accelerere dit workflow, mens du bruger dine stærke designevner til at forfine, tilpasse og tilføje dit menneskelige touch på de mere komplekse opgaver.

Du bliver vores interne Brand Guardian, der sikrer, at vores visuelle identitet altid følger Huurays brand guidelines. Du vil få stor indflydelse og være en central del af vigtige projekter for vores fortsatte vækst, og vi forventer, at du løbende selv udbygger din og vores digitale værktøjskasse.

 

Det kommer du til at lave

  • Producere digitalt indhold ved at integrere AI-værktøjer (som Nanobanana, Midjourney, Canva) i dit workflow for at generere billeder, grafikker og web-assets effektivt.

  • Fungere som Brand Guardian og sikre, at alt materiale - AI-genereret eller ej – rettes til og overholder vores strenge kvalitetsstandarder og brand guidelines.

  • Designe og vedligeholde webgrafik og UI-elementer til vores platforme i tæt samarbejde med vores front-end udviklere.

  • Opsætte og designe PDF'er til print og afsendelse, så vores offline-materiale er lige så skarpt som vores digitale.

  • Skabe fængende visuelt materiale til salgs-, partner- og stakeholder-præsentationer.

  • Udvikle og optimere produkt-specifikke og white-label visuelle assets for vores B2B-kunder.

  • Drive dine egne projekter end-to-end som en central designressource i tæt samarbejde med Marketing, Partnerships, Operations, Tech og Sales.

  

Det bidrager du med

  • Erfaring som Digital Designer, AI Specialist eller lignende – du har den faglige ballast til at bære en bred rolle, der spænder fra UI og web til præsentationer og print.

  • Solid hands-on erfaring med AI-billedgenereringsværktøjer som Nanobanana.io, Midjourney, Flux eller Adobe Firefly, og du forstår præcis, hvordan man prompter og styrer outputtet.

  • Stærke færdigheder i Adobe Creative Suite (Photoshop, Illustrator, InDesign) samt Figma eller Canva til at samle og finpudse dine designs.

  • En stærk forståelse for web, UI og digitale produkter.

  • En portefølje, der tydeligt demonstrerer dit arbejde – meget gerne med konkrete eksempler på AI-assisteret designarbejde.

  • Et knivskarpt øje for detaljer og evnen til selv at opsøge og udbygge din værktøjskasse med nye teknologier.

  • Evnen til at tænke i systemer, skalerbarhed og genbrugelige komponenter.

 

Ikke et krav, men et plus:

  • Erfaring med B2B/SaaS platforme.

  • Erfaring med white-label eller co-brandede løsninger.

  • Kendskab til design systemer.

  

Hvorfor arbejde hos os

  • Profitabel vækst. Du kommer til at arbejde i en virksomhed, der vokser hurtigt og bæredygtigt, med korte beslutningsgange og reel indflydelse på, hvad vi bygger.

  • Konkurrencedygtig løn og goder. Markedsrettet grundløn, fleksible goder, arbejdsgiverbetalt pension (HK-overenskomst) og sundhedsforsikring.

  • Lækker frokostordning – hver dag.

  • On-site i København. Vi tror på, at det bedste arbejde opstår, når vi mødes fysisk, samarbejder tæt og bygger stærke relationer som et team.

  • Fantastiske mennesker og en god kultur. En uformel, samarbejdsorienteret kultur med sociale aktiviteter og firmaarrangementer.

 

Sådan ansøger du

Vores ansættelsesproces er lidt anderledes end gennemsnittet, for vi fokuserer på det hele menneske. Så glem alt om en lang ansøgning.

Når du ansøger, skal du lave en kort video om noget, som begejstrer dig. Giv os ét minut, som kommer fra hjertet. Musik, motion, madlavning eller noget helt fjerde – det er helt op til dig. Afslut kort med at fortælle, hvor du er i din karriere.

Vedhæft desuden gerne 2-3 eksempler på tidligere arbejde, du er stolt af – det kan være et link til en portefølje, et Behance-profil, et PDF-dokument eller blot et par billedfiler. Vi vil særligt gerne se eksempler på AI-assisteret designarbejde, hvis du har det, da det giver os et godt indblik i, hvordan du arbejder med AI-værktøjer og holder dig inden for et brands visuelle udtryk.


  •  Hvis du går videre, bliver du inviteret til en uformel snak med en af vores kollegaer

  • Til sidst afholder vi jobsamtaler med udvalgte kandidater.


Udover Huuray.com driver vi også følgende B2C- og B2B-sites i Norden: Sendentanke.dk, Huuray.se, Huuray.no, Huuray.fi, Firmajulegaver.dk og Giftrix.dk.


Vi glæder os til at høre fra dig. 

For more information or questions please contact us at rp@huuray.com

Perks and benefits

This job comes with several perks and benefits

Free lunch
Free lunch

Flexible working hours
Flexible working hours

Free coffee / tea
Free coffee / tea

Near public transit
Near public transit

Social gatherings
Social gatherings

Free office snacks
Free office snacks

See all 17 benefits

Working at
Huuray A/S

Huuray is on a mission to enable businesses to gift and reward people. 🌍 🎁 We offer private and public customers a unique SaaS solution – with on-demand ordering and instant issuing of rewards & incentives through a unique tech platform, incl. mass send-outs – whether it’s digital or physical gift cards across the world 🌍 . The Huuray vision is to combine freedom of choice, personalization, and data-driven insights so every gift & reward creates happiness for receivers and measurable value for senders. Delivering the right reward, to the right person, with real impact. Founded and headquartered in Copenhagen/Denmark and with office representation in multiple EU countries. The Reward catalog with local and global fulfillment capabilities & direct connection to a large network of digital incentives with our Open API: 🎁 +5.000 e-gift card brands (McDonald's, Rituals, Netflix, JYSK, Bestseller, and many more) ⛷ + 1000 unique experiences (Cinema, Travel, Wellness) 🛍 +20.000 physical goods from brands like Playstation, Rosendahl, Bosch, Phillips, and many more Huuray also manages the following B2C and B2B sites in the Nordics: Sendentanke.dk, Huuray.se, Huuray.no, Huuray.fi, Firmajulegaver.dk and Giftrix.dk

Read more about Huuray A/S

company gallery image