CMO/CTO & Co‑Founder af SecondShopper – byg fremtiden for secondhand-shopping

Salary Competitive


CMO / CTO  & Co‑Founder af SecondShopper – byg fremtiden for secondhand-shopping

Om SecondShopper

SecondShopper er en nystartet secondhand-app med en mission om at gøre bæredygtig shopping til det naturlige førstevalg. Vi forbinder mennesker med genbrugsbutikker, loppemarkeder og secondhand events gennem en intuitiv, kortbaseret platform, der fremmer cirkulært forbrug og støtter lokale forretninger.

Secondhand-markedet vokser hurtigt, men det er stadig fragmenteret og svært at navigere i. Forbrugere har svært ved at finde genbrugsbutikker og loppemarkeder i nærheden, og samtidig mangler både butikker og markeder synlighed og effektive værktøjer til at nå deres målgruppe. Den manglende struktur skaber en barriere for bæredygtige valg i hverdagen.

Vi bygger derfor et produkt, der løser dette, hvor vi med SecondShopper, skaber et klart overblik over secondhand-landskabet og muliggør en community-drevet oplevelse, der gør bæredygtig shopping nemmere.

Siden vores lancering d. 1. marts 2026 har vi allerede oplevet stor interesse for produktet:

  • 9.000+ følgere på sociale medier

  • 1.200+ app-downloads

  • 40.000+ interaktioner i appen

  • 500+ registrerede community-medlemmer

  • 100+ dagligt aktive brugere

Vi er pt. støttet af Innofounder og er på vej mod vores næste store milepæl. Vores ambition er at skalere på tværs af Danmark og ekspandere til andre europæiske byer. Næste skridt er at søge yderligere funding til virksomheden.


Vi søger en CMO/CTO & Co-Founder

Vi leder efter en sjælden profil: en medstifter, der kan spænde over både teknologi og marketing – og tage ejerskab over app-udvikling, produktoplevelse, branding og vækst.

Vi er klar over, at de færreste har lige dyb erfaring indenfor begge områder. Det vigtigste er, at du har hands-on erfaring med begge dele og trives med at bevæge dig på tværs af disciplinerne. En profil, der kombinerer teknisk byggekraft med kommerciel sans og brandforståelse, vægtes højt.

Som CMO/CTO og medstifter vil du arbejde tæt sammen med founder-teamet og tage en ledende rolle i at forme både produktets tekniske retning og SecondShoppers vækst.



Nøgleansvarsområder

Teknologi & produktudvikling

  • Lede udvikling af vores Expo / React Native-app

  • Forbedre UX/UI og overordnet produktbrugervenlighed

  • Omsætte brugerindsigter til konkrete produktforbedringer

  • Ansvarlig for integrationer mellem frontend, backend og tredjepartstjenester

  • Sikre robust datahåndtering, performance og sikkerhed

  • Træffe arkitektoniske beslutninger, der forbereder produktet til skalering


Vækst, salg & partnerships

  • Drive vækst og skabe nye forretningsmuligheder for SecondShopper

  • Opbygge stærke partnerskaber med genbrugsbutikker, kæder og relevante aktører

  • Arbejde med outreach, salg og onboarding af butikker til platformen

  • Udvikle strategier, der øger brugeraktivitet, retention og omsætning

  • Være med til at gøre SecondShopper til den førende secondhand-platform i Danmark


Rollen

Vi søger ikke bare en medarbejder. Vi søger en person, der vil være med til at bygge virksomheden sammen med os.

En der:

  • Kan sparke døre ind

  • Skabe synlighed og vækst

  • Omsætte idéer til handling

  • Være med til at skabe en bæredygtig forretning

  • Tænke stort og langsigtet

  • Ad hoc opgaver 

Dette er en hands-on dobbeltrolle – særligt i den første fase – med fokus på både app-udvikling og brand- og communityopbygning.


Hvem er du

  • Du nyder at være tæt på produktet og brugerne og iterere hurtigt

  • Du trives i miljøer, hvor hver dag kan se anderledes ud

  • Du er komfortabel med at skifte mellem tekniske og kommercielle opgaver

  • Du kommunikerer klart med både tekniske og ikke-tekniske interessenter

  • Du går op i at bygge et produkt og brand, folk oprigtigt elsker

  • Du er pragmatisk, struktureret og eksekverings-orienteret

  • Du motiveres af ejerskab, ansvar og langsigtet impact

Vi ved, at det er en alsidig rolle, og at de fleste vil have forskellig vægtning af erfaring inden for de to områder. Erfaring inden for begge vægtes højt, men tøv ikke med at søge, hvis du primært har baggrund i ét af dem – det kunne vise sig at du var det helt rigtige match.


Hvad vi tilbyder

  • CMO/CTO & medstifter-rolle i en ambitiøs, missionsdrevet startup

  • Betydelig indflydelse på produkt, teknologi, brand og virksomhedsretning

  • Medstifter-equity (løn introduceres, når vi bevæger os forbi tidlige funding-stadier)

  • Fleksibel arbejdsstruktur og åbenhed over for forskellige arbejdsdage

  • Et stærkt brand og hurtigt voksende community

  • Muligheden for at bygge et kategoridefinerende produkt inden for bæredygtigt forbrug


Lidt om os

Vi er to founders, Mathilde og Caroline – to unge kvinder, der elsker god energi, humor, højt humør og gåpåmod. Vi leder efter en tredjepart, der kan løbe stærkt med os, interesserer sig for produktet og kan se sig selv som en del af teamet. Se gerne mere på vores Instagram, så du får en overall vibe af hvem vi er og hvad SecondShopper står for.

SecondShopper er en inkluderende arbejdsplads, og vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge uanset køn, alder, etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering, kønsidentitet eller handicap.


Nysgerrig på at høre mere?

Hvis du kan se dig selv udvikle det her produkt sammen med os og lægge hjertet i projektet ligesom os, vil vi meget gerne høre fra dig. Send os gerne en video-introduktion om dig selv, din baggrund og din motivation for rollen.

Ansøgningsfrist: Mandag d. 15. juni 2026

Vi gennemgår ansøgninger løbende derefter og vender tilbage til alle ansøgere.


De bedste hilsner,

Mathilde & Caroline

Perks and benefits

This job comes with several perks and benefits

Remote work allowed
Remote work allowed

Work life balance
Work life balance

Flexible working hours
Flexible working hours

Near public transit
Near public transit

Central office
Central office

Free coffee / tea
Free coffee / tea

See all 9 benefits

Working at
SecondShopper

............................................................. SecondShopper is the app that makes secondhand shopping easy, smart, and inspiring. We bring together thrift stores, vintage shops, and flea markets into one curated, location-based platform - connecting conscious consumers with local gems

Read more about SecondShopper

company gallery image