Elsker du kundekontakt, og vil du være med til at bryde et forældet softwaremonopol i byggebranchen?
Hos Resights har vi skabt en platform, der samler hele Danmarks ejendoms- og byggedata ét sted. Det er ret fedt, og vi gør det faktisk ret godt. For omkring 8 måneder siden lancerede vi vores Byggeleads-produkt, og vi oplever allerede massiv vækst.
Vi leder efter en dygtig Account Executive til teamet, som vil få fuldt ansvar for kundedialogen lige fra første møde til overlevering til CS. Salgsdialogerne kan variere fra den lille enkeltmandsvirksomhed til komplekse forløb med store teams, der strækker sig over flere måneder – og der er mulighed for hurtigt at opbygge ansvar for flere og mere komplekse produktløsninger.
Produktet hedder Byggeleads og åbner døren ind til en branche, som i årevis har været domineret af tunge monopolstrukturer, og som har brug for konkurrence. 🤷♂️
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er en udadvendt og relationsskabende person, der motiveres af at skabe resultater. Du elsker nye dialoger og forstår, hvordan man opbygger tillid og troværdighed. Vi leder efter en med erfaring med B2B-salg i byggebranchen – vigtigst af alt er din energi, dit gåpåmod og din evne til at sætte dig ind i kundernes behov. Du skal have en skarp forretningssans og kunne jonglere med at tale ind i flere forskellige kunders sprog og use cases. Rollen er outbound outbound drevet og vi lover rigeligt at ringe på:-)
Vores kunder er nemlig diverse. Det ene salg vil være en flerbrugeraftale med en teknisk ingeniør, mens det andet vil være en enkeltbrugerkonto til en enkeltmandsentreprenør. Samtidig har du et konkurrencegen og bliver motiveret af at nå dine mål – eller endnu bedre, at overgå dem.
Din mission
Som Account Executive hos Resights bliver du en central del af vores vækstrejse. Du får ansvaret for at tage ejerskab over hele salgsprocessen – fra første kontakt til kontrakten er i hus. Du skal ikke bare sælge en løsning, men også bygge stærke relationer og hjælpe vores kunder med at se, hvordan vores platform kan løfte deres forretning.
Din hverdag bliver en blanding af at kontakte nye kunder, booke møder og præsentere platformens mange muligheder. Du kommer til at forhandle kontrakter og sikre, at kunderne får præcis den løsning, de har brug for. Samtidig bliver du en vigtig stemme i dialogen med vores udviklingsteam, så vi hele tiden forbedrer platformen baseret på kundernes behov og feedback.
Hvad kan du forvente?
Hos Resights får du en hverdag med fart på, hvor du hurtigt får masser af ansvar og muligheder for at gøre en forskel. Du bliver en del af vores Frontdesk-team, hvor vi arbejder tæt sammen på tværs af nysalg og Customer Success. Kulturen er præget af hjælpsomhed og en fælles stolthed over det, vi skaber.
Vi sørger for, at du bliver klædt godt på til rollen med træning og udvikling, så du hele tiden har de bedste forudsætninger for at få succes. Samtidig får du muligheden for at være en del af en virksomhed, der gør en reel forskel for kunderne – og hvor vi alle bidrager til at skabe noget unikt. Og mon ikke også, at du kan lære os en ting eller to.
Hvis du har spørgsmål eller vil booke dit første møde med Resights, er du altid velkommen til at kontakte Johan, vores Sales Manager, på 42 26 98 20.
Vi glæder os til at høre fra dig! 🙌
This job comes with several perks and benefits
