Hos Gastrotools lægger vi stor vægt på at hjælpe vores kunder både før, under og efter køb. Derfor søger vi en fuldtidsmedarbejder, som har lyst til at være bindeleddet mellem os og vores kunder i den daglige support og give dem en god oplevelse.
Gastrotools er en dansk virksomhed i international vækst, som har en mission om at give hjemmekokke værktøjer til bedre madlavning: Både i form af køkkenudstyr i professionel kvalitet, men også gennem vores omfattende Gastro Studio-univers med masser af læring, underholdning og inspiration til bedre madlavning.
"Hos Gastrotools’ kundeservice føles det ikke som et 'klassisk' kundeservicejob. Vi har en direkte og personlig kontakt med vores kunder, og vi tager os tid til at forstå deres behov og finde den rigtige løsning til hver enkelt. Mange henvendelser handler om konkrete produkter, også efter købet, og det gør arbejdet både alsidigt og spændende. Det bedste er, når man kan tage en kundes specifikke udfordring og med personlig hjælp give dem en god oplevelse og samtidig vide, at de får mest muligt ud af vores produkter. På kontoret arbejder vi tæt sammen på tværs og har et åbent, uformelt og personligt forhold til hinanden, og vi glæder os til at møde dig."
Besvare henvendelser fra kunder, både skriftligt og telefonisk
Håndtere kommentarer og henvendelser på vores sociale medier
Varetage vores Trustpilot
Andre opgaver i forbindelse med support som retur, fragt, bestillinger, m.m.
Du er dygtig til kundeservice og vil gerne give alle en ekstraordinært god oplevelse
Du er imødekommende og positiv
Du kan kommunikere på fejlfrit dansk, både på skrift og i tale
Du kan kommunikere på engelsk både på skrift og i tale
Du har en naturlig interesse for madlavning og køkkenudstyr
At blive en del af et ambitiøst team, der kan lide at gå på arbejde
Muligheden for at præge Gastrotools' stemme udadtil
Et socialt kontor, der vægter et godt arbejdsmiljø højt
Stillingen er fuldtid og ubegrænset
Opstart senest 1. juli, gerne før
Kontoret ligger på Baggesensgade 4C, 2. sal, 2200 København N
Løn efter aftale
This job comes with several perks and benefits
