Podads er stiftet i 2020 og er det første danske podcastbureau på det danske marked. Vores klare ambition er at kommercialisere det danske podcastmarked og derigennem hjælpe uafhængige podcastere med at tjene penge på deres content. Vi er specialiserede inden for podcast-marketing og har specialiseret os inden for salg og eksekvering af kampagner for mere end 50 uafhængige danske podcasts.
Derudover producerer vi selv en række populære podcasts, som vi optager i vores studier på vores kontor på Vesterbro, samt konceptudvikler og producerer podcasts for større danske mediehuse som DR, Børsen og ekstra bladet.
Vi leder efter en dygtig og entusiastisk Ad Ops Assistant, der ønsker at blive en del af vores team i en dynamisk scale up organisation med et fladt hierarki. Hvis du har en interesse for podcasting og ønsker hands-on erfaring inden for branchen, så er dette din mulighed for at tage det første skridt ind i en verden af podcastmarketing.
Som en del af vores Adops-team søger vi en studerende til 15 timer om ugen på vores kontor i midten af Vesterbro. Som adops assistant har du blandt andet fingrene nede i drift og support af kampagner. Du vil blive en vaskeægte ekspert i levering af impressions, tracking og til teknisk problemløsning på podcast-kampagner fra direkte kunder og mediebureauer. Det vil være din primære opgave, at sikre at vores kampagner leverer optimalt. Vi leverer blandt andet kampagner til podcasts fra Ekstra Bladet, Jyllands-Posten, Podimo og Berlingske, samt de over 50 uafhængige podcasts, som Podads samarbejder med.
Opsætning og overvågning af kampagner i SSP
Optimering og fejlsøgning på kampagner
Afrapportering af kampagner til kunder & bureauer
Udarbejdelse af nye salgsoplæg til salgsafdelingen
Overvågning og optimering af omsætning på medier og publishers
Hjælpe med udarbejdelse af præsentations- og produktmateriale
Ad hoc opgaver på tværs af organisationen
Vi søger dig, som er villig til at lære en masse nyt om ad-tech, hostplatforme, ad-markers, SSP’er, programmatiske deals og alt det, som binder vores tekniske økosystem sammen i podcastmarkedet. Det er derfor ikke vigtigt, at du har tidligere erfaring på dit CV. Vi går langt mere op i, om din personlighed og tilgangen til dine opgaver, er et match til resten af vores team. Vi lover at, vi nok skal lære dig resten.
Hvis du brænder for lyd, marketing og podcasts, er udadvendt og engageret, og har evnen til at arbejde selvstændigt, er du det perfekte match for os.
Har en passion for digital markedsføring
Har interesse for det lidt nørdede i marketing
Er studerende på videregående udd. - helst bachelorniveau
Har en god kommerciel forståelse
Har erfaring med enten office-pakke eller google workspace
Har evnen til at arbejde både selvstændigt og som en del af et team
Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning allerede nu og bliv en del af vores dedikerede team hos Podads! Opstart på stillingen vil være i juni 2026.
Podads, en del af Podimo, er en arbejdsplads fyldt med ambitiøse og kompetente mennesker, som alle har hver sin ekspertise. Vi er nysgerrige og modige, og anerkender den værdi, som hver person giver til arbejdspladsen. Vi tror på, at det bedste produkt er det, som vi skaber sammen. Foruden dine fantastiske nye kollegaer, så tilbyder vi også:
En frokostordning, de dage du er på kontoret.
Frugt, sodavand, kaffe og diverse, når du er på kontoret
Fleksible arbejdstider, som matcher dit studie
Sociale arrangementer/fester - Både i Podads og Podimo-regi
Du kan læse meget mere om vores produkter, podcast og finde alle dine nye kolleger på Podads.dk
This job comes with several perks and benefits
