Der har sjældent været et tidspunkt, hvor stærke tech-startups har været vigtigere for Danmark end netop nu. Teknologi former vores konkurrenceevne, vores arbejdspladser, vores evne til at løse nogle af de største samfundsudfordringer - og frem for alt vores mulighed for at fastholde vores samfundsmodel.
Danske Tech Startups (DTS) arbejder hver dag for at gøre det nemmere og bedre at bygge tech-virksomheder i Danmark. Vi samler founders, investorer, scaleups og beslutningstagere - og omsætter deres erfaringer til konkrete initiativer, events og politisk indflydelse.
Nu leder vi efter en Projekt- og Eventkoordinator, der vil være med helt tæt på maskinrummet og sikre, at vores aktiviteter og events spiller endnu mere.
Som Projekt- og Eventkoordinator hos DTS bliver du en central del af eksekveringen af vores programmer og events målrettet vores medlemmer og det danske startup-økosystem. Du arbejder tæt sammen med vores Program Manager, som du refererer til, og resten af teamet om at planlægge, afvikle og dokumentere nogle af de mest synlige og indflydelsesrige startup-arrangementer i Danmark. Rollen er baseret i København. Den er perfekt for den, der ønsker at kombinere det med at tage ansvar og stor fleksibilitet i er verden, hvor tingene hurtigt kan forandre sig.
Understøtte planlægning og afvikling af DTS’ events (fx Townhalls, roundtables, konferencer og medlemsarrangementer)
Koordinere praktiske detaljer før, under og efter events
Samarbejde tæt med Program Managers, oplægsholdere og samarbejdspartnere
Sikre content og synlighed før, under og efter events fx i form af foto, video, korte tekster
Træde til på særlige initiativer og nye projekter i takt med, at DTS udvikler sig
Hjælpe med alt fra research til koordinering og eksekvering af vores aktiviterer og projekter
Du er sandsynligvis i starten af din karriere, men ambitiøs, nysgerrig og klar til at tage ansvar. Vi forestiller os, at du:
Har en bachelor inden for marketing, kommunikation, event, business eller lignende
Har modersmålsniveau i dansk (tale og skrift er et krav)
Taler og skriver flydende engelsk
Er en ægte people person med stærke samarbejdsevner
Er struktureret, detaljeorienteret og får ting til at ske
Trives i et hurtigt, dynamisk og vækstpræget miljø
Lærer hurtigt og tager ejerskab
Har interesse og lyst til at arbejde med startups
Er fortrolig med Excel, PowerPoint og Canva
Du må meget gerne have erfaring med eventkoordinering eller projektarbejde samt kendskab til startup- eller tech-miljøet, men det er ikke et krav.
🌱 Arbejd i hjertet af Danmarks tech- og startup-økosystem
🚀 Få hurtigt ansvar og reel indflydelse på synlige og vigtige projekter
🤝 Bliv en del af et engageret, ambitiøst og uformelt team
🔄 Hybrid fleksibilitet
📈 Mulighed for personlig og professionel udvikling i et nordisk perspektiv
Lokation: København
Type: Fuldtid
Start: Snarest muligt
Sprog: Dansk (modersmål) + flydende engelsk
Løn: Konkurrencedygtig - fastsættes efter erfaring
This job comes with several perks and benefits
