Kommunikationschef i Giv Effektivt

Salary Competitive

Kommunikationschef.

Kan du vækste en organisation gennem PR, kommunikation og fundraising?

Vi ønsker at øge kendskabsgraden til vores organisation, Giv Effektivt, og indsamle flere penge til de effektive velgørenhedstiltag, som vi anbefaler.

Siden 2022 har over 1.000 donorer givet 10 millioner kroner via vores platform. Vi har rejst 5 millioner kroner alene det seneste år, og nu ønsker vi at nå endnu flere.


Vi søger en kommunikationschef med ansvar for to hovedformål:

1) At øge kendskabsgraden til vores brand i den brede offentlighed - fx gennem medieomtale, søgemaskineoptimering (SEO) og indhold på sociale medier.

2) At hverve nye donorer og øge antallet af faste støtter - fx gennem digital markedsføring, e-mail-kampagner og partnerskaber.


At øge kendskabsgraden til vores brand og antallet af faste donorer er en central del af vores mål om at vækste den årlige indsamling til mindst 30 millioner kroner i 2030.


Arbejdssted: Vesterbrogade 149, København V (fleksibelt arbejdssted efter behov)

Ansættelsesform: 30 - 37 timer per uge.

Løn: Mellem 30-41.000 kr. afhængig af timetal, samt kompetence- og erfaringsniveau.


Udfyld denne korte ansøgningsformular: forms.gle/QqS4VqdoDkjqsUBS6 senest søndag d. 1 marts (gerne før). Spørgsmål til stillingen kan rettes til direktør Ulrik Johnsen.


Om Giv Effektivt.

Giv Effektivt bruger forskning og evidens fra uafhængige tredjeparter til at finde ud af, hvor donationer til velgørenhed kan redde eller forbedre flest liv per krone.

Derfor er vurdering af omkostningseffektivitet, optimering og data-baseret prioritering en vigtig del af hverdagen i Giv Effektivt - både i forhold til vores velgørende tiltag, men også i forhold til vores egne arbejdsgange og strategiske valg.

De mest effektive indsatser udretter markant mere per doneret krone, end selv gode gennemsnitlige indsatser. Vores donationsplatform gør det enkelt og trygt for danskere at støtte dem - pt. inden for sundhedsfremme for mennesker i ekstrem fattigdom (læs mere på giveffektivt.dk/topliste), men vi undersøger pt. at udvide til fx dyrevelfærd.

Det er gratis at benytte vores tjeneste, da vores drift er fuldt finansieret af andre kilder, herunder fonde, virksomheder og enkelte privatpersoner.


Om stillingen.

Du vil få et tæt samarbejde med organisationens direktør, som udover dig er den eneste lønnede ansatte. I løbet af de kommende 5 år regner vi med, at medarbejderstaben øges til 4-8 personer.

Hvad skal du lave?

Din hverdag vil primært bestå af:

  • Markedsføring på tværs af alle vores kommunikationskanaler med henblik på at:

    • Øge kendskabsgraden til Giv Effektivt.

    • Rekruttere nye donorer og/eller medlemmer.

  • Diverse ad-hoc opgaver i overensstemmelse med stillingens overordnede formål, herunder:

    • Idégenerere og bidrage med inputs til Giv Effektivts strategiske overvejelser.

    • Løbende kommunikation med eksisterende støtter.

    • Andre operationelle og administrative opgaver.

Hvad er du ansvarlig for?

Videreudvikling og ejerskab af organisationens kommunikationsstrategi:

  • Fastlægge mål, prioritere mellem kanaler og kampagner, samt sikre sammenhæng i indsatsen.

  • Identificere, hvad der virker bedst, så vi kan fokusere vores ressourcer dér.

  • Identificere og formulere nye vækstmuligheder med høj forventet værdi og præsentere dem for vores ledelse og andre interessenter.

  • Måle og rapportere resultater samt tydeligt kommunikere næste skridt.

Implementering af organisationernes kommunikationsstrategi og eksekvering af markedsføringsplaner:

  • Udvikle og eksperimentere med nye kanaler.

  • Styrke eksisterende kanaler:

    • Podcast-optrædener.

    • Traditionel medie-PR.

    • Ambassadører og partnerskaber.

    • E-mail-kampagner.

    • Sociale medier.

    • Søgemaskineoptimering (SEO).

Inddragelse af eksterne kompetencer:

  • Samarbejde med bureauer og freelancere, når der er behov for supplerende kompetencer.

International vidensdeling:

  • Deltage i erfaringsudveksling med søsterorganisationer i andre lande – både lære og dele viden.


Vilkår og betingelser.

Du vil referere og arbejde tæt sammen med vores direktør.

Stillingen er på 30-37 timer med base i København, men med fleksibilitet i arbejdssted og arbejdstid. Vi kan tilbyde en plads på et fælleskontor på Vesterbrogade 149, som vi lejer af foreningen Effective Altruism Denmark.

Du må selv bestemme fordelingen mellem pension og løn inden for de lønrammer, vi kan tilbyde og har mulighed for at bruge op til 10% af arbejdstiden på relevant kompetenceudvikling.

Driften af Giv Effektivt – herunder denne stilling – finansieres af øremærkede midler fra private danske donorer og internationale fonde, herunder CoEfficient Giving. Vi har aktuelt midler til at finansiere stillingen i ét år, men vi vil prioritere højt at rejse yderligere midler med henblik på at forlænge ansættelsen.

De første tre måneder af ansættelsesforholdet betragtes som prøvetid (i overensstemmelse med gældende praksis for funktionæransættelser). Inden for denne periode kan aftalen opsiges af begge parter med et varsel på 14 dage.


Om dig.

Stillingen passer særligt godt til dig, som har bred erfaring med kommunikation og markedsføring, motiveres af at teste, lære og forbedre forskellige tilgange – og ønsker at skabe målbar vækst for en organisation med et tydeligt samfundsformål. Du har fx kommunikationserfaring fra en anden velgørenhedsorganisation, et start-up, stor virksomhed eller et PR-bureau.

I vurderingen af, om stillingen er et godt match til dig, vil vi særligt lægge vægt på følgende (det er okay, hvis du ikke opfylder 100% af alle kriterierne):

  • Dokumenterede resultater med at øge synligheden og/eller vækste donorbasen i en velgørenhedsorganisation.

    • Alternativt dokumenterede resultater med at øge synligheden og/eller vækste kundebasen i en virksomhed.

  • Minimum 2 års erfaring med fundraising, kommunikation, PR eller markedsføring.

  • Dygtig til indholdsproduktion og e-mailmarkedsføring.

    • Stor bonus, hvis du kan grafisk design.

  • Kendskab til digital annoncering, SEO og organisk brug af sociale medier.

  • Stærke analytiske evner og datadrevet beslutningstagning.

  • Flydende dansk i skrift og tale.

  • Villig til at arbejde i overensstemmelse med vores kerneværdier: Radikal empati, sandhedssøgende, gennemsigtighed, omkostningseffektivitet og kontrafaktualitet (læs mere om disse her ↗).

Du motiveres af Giv Effektivts mission om at hjælpe mennesker med at gøre mest muligt godt med deres donationer – og dermed hjælpe flest muligt ud af ekstrem fattigdom.

Vi er opmærksomme på, at køn, identitet og socioøkonomisk baggrund kan påvirke, hvem der søger stillingen. Vi opfordrer særligt kandidater fra underrepræsenterede grupper til at søge. Er du i tvivl om, hvorvidt du matcher stillingen – så søg alligevel.

Tiltrædelse snarest muligt under hensyntagen til en eventuel opsigelsesperiode hos nuværende arbejdsgiver.


Rekrutteringsproces.

  1. Udfyld denne ansøgningsformular: forms.gle/QqS4VqdoDkjqsUBS6 senest d. 1 marts 2026.

  2. Kort online indledende samtale: Hvis du kommer igennem den første screening, vil du blive inviteret til en kort online samtale.

  3. Arbejdstest: Hvis du går videre fra den første samtale, vil du blive inviteret til en tidsbegrænset online test på 3 timer, som har til hensigt at simulere nogle af de typiske opgaver, du skulle lave hos os. Testen giver samtidig os et indblik i din måde at tænke og arbejde på.

  4. Sidste jobsamtale: Baseret på dine testresultater vil vi invitere dig til en fysisk samtale, hvilket vil foregå på Vesterbrogade 149, København V.

  5. Afsluttende referancetjek: Vi foretager et afsluttende referencetjek og giver et tilbud til den foretrukne kandidat hurtigst muligt.


Ansøgningsfristen er d. 1. marts kl. 23.59.

Spørgsmål til stillingen kan rettes til direktør Ulrik Johnsen.

For more information or questions please contact us at ulrik@giveffektivt.dk or phone number 93400041

Perks and benefits

This job comes with several perks and benefits

Remote work allowed
Remote work allowed

Paid holiday
Paid holiday

Central office
Central office

Flexible working hours
Flexible working hours

Work life balance
Work life balance

Working at
Giv Effektivt

Giv Effektivt is a philanthropic fundraising organization that aims to 100x the impact of donations to charity. We search for the charity interventions that can improve or save most lives per dollar donated. In other words, we support some of the world's most cost-effective charity interventions within health and poverty eradication and pass on 100% of private donations directly to the cause. We can do that, as our operations costs are coved by external funding from philanthropic organizations and foundations that support our work. Our recommendations are based on +60.000 hours of research from some of the best charity evaluators, such as GiveWell and Giving What We Can. We also offer free of charge: →Bespoke philanthropic advice: We can help major donors clarify which values matter most to them and put together a philanthropic portfolio that is both effective and aligned with the causes they care about. → Expertise and network: We can connect donors with leading experts and researchers in evidence-based philanthropy. → Personal follow-up: We can put donors in direct contact with promising projects and facilitate personal follow-up with recipient organizations. Lastly, we feature podcast and write op-eds on the topics of global health, philanthropy and poverty eradication in major Danish media outlets.

Read more about Giv Effektivt

company gallery image