PayTjek er en AI-drevet startup, der hjælper fagbevægelsen og lønmodtagerne med at sikre korrekt løn samt give overblik over overenskomster og generelle spørgsmål om arbejdsret. Vi står over for en spændende pilot-lancering, og vi søger en skarp studentermedhjælper/praktikant, der kan hjælpe os med at oversætte komplekse overenskomster til digital logik.
Om rollen Du bliver en vigtig sparringspartner i vores produkt-team, hvor du arbejder i krydsfeltet mellem jura og teknologi. Din rolle er ikke manuel sagsbehandling, men derimod at hjælpe os med at træne og validere den logik, vores AI-modeller bygger på.
Vi har teknologien til at læse lønsedlerne, men vi har brug for din juridiske nysgerrighed til at spotte de nuancer i overenskomsterne, som en computer kan overse. Du skal være med til at opbygge de eksempler og det datagrundlag, som vores algoritmer lærer af.
Juridisk kvalitetssikring (QA) af AI-output: Du skal validere, at modellens tolkninger af overenskomster stemmer overens med gældende regler og praksis.
Strukturering af regel-logik: Vores system arbejder med strukturerede data (JSON). Din opgave er at kortlægge regel-hierarkier og betingelser – f.eks. hvornår specifikke tillæg udløses – så vi sikrer, at ingen "conditions" overses i beregningerne.
Analyse af komplekse overenskomster: Du dykker ned i de mest avancerede overenskomster for at identificere logiske mønstre og undtagelser, som teknologien skal tage højde for.
Juridisk mindset: Du læser jura eller erhvervsjura (HA.jur./Cand.merc.jur.) og har en metodisk tilgang til lovtekster.
Systematisk og logisk: Du kan nedbryde en paragraf til en logisk rækkefølge af betingelser ("hvis A og B, så C").
Interesse for LegalTech: Du behøver ikke kunne kode, men du skal have lyst til at arbejde med data og systematik frem for klassisk sagsbehandling.
Detaljeorienteret: Du spotter hurtigt, hvis en logisk sammenhæng i et regelsæt ikke stemmer.
Du får unik erfaring med Legal Engineering – fremtidens juridiske disciplin.
Du er med til at sikre, at ny teknologi anvendes etisk og juridisk korrekt.
Du får stort ansvar og fleksibilitet i en startup i høj vækst.
Vi har kontor centralt ved Nørreport, hvor du altid er velkommen. Vi tilbyder dog stor fleksibilitet, så arbejdet kan også sagtens foregå online/remote, når det passer ind i dit studie.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte os på tlf. 61 54 19 23.
This job comes with several perks and benefits
