Hos proprty.ai arbejder vi for at ændre måden, ejendomsbranchen planlægger vedligehold og træffer beslutninger om bygningers tilstand. Vi gør op med manuelle processer og fragmenteret data og giver ejendomsselskaber et fælles, datadrevet beslutningsgrundlag.
Vi er i overgangen fra startup til scale up. Antallet af kunder vokser, og kompleksiteten følger med. Derfor søger vi en Customer Success Manager, som vil tage ansvar for, at vores kunder lykkes i praksis, ikke kun teknisk, men forretningsmæssigt og organisatorisk.
Det her er ikke en rolle, hvor alt er defineret på forhånd. Du får mandat til at forme både rollen og fundamentet for Customer Success i proprty.ai.
Som Customer Success Manager arbejder du i krydsfeltet mellem kunder, produkt og det kommercielle team. Du bliver kundernes primære sparringspartner og ansvarlig for, at proprty.ai bliver en integreret del af deres arbejdsgange og beslutningsprocesser.
Du arbejder med komplekse buyer centres. På den ene side de operationelle roller, som sidder med den daglige drift og vedligehold. På den anden side ledelsen, som arbejder med porteføljestrategi, budgetter, CAPEX, OPEX og langsigtet værdiskabelse. Din opgave er at sikre sammenhæng og fremdrift på tværs.
Du driver onboarding- og adoptionsforløb, følger kunderne tæt og sikrer, at de realiserer den værdi, de har købt ind på. Samtidig fungerer du som kundernes stemme ind i organisationen og er med til at præge både produktudvikling, processer og måden, vi arbejder med kunder på.
Erfaring fra ejendomsbranchen er en fordel, men ikke et krav. Det afgørende er, at du kan sætte dig ind i komplekse problemstillinger, skabe struktur og opbygge tillid.
Du har det overordnede ansvar for kunderejsen efter kontraktindgåelse. Det betyder, at du:
Leder onboarding af nye kunder og strukturerer længere forløb med klar retning og fremdrift.
Sikrer bred adoption på tværs af kundens organisation og kobler platformens anvendelse til konkrete forretningsmål.
Arbejder tæt sammen med det kommercielle team før, under og efter salget og bidrager med faglig og produktmæssig sparring.
Du bygger bro mellem det operationelle og det strategiske ved at præsentere stærke business cases i tæt samarbejde med det kommercielle team.
Opbygger stærke relationer og sikrer løbende dialog, forventningsafstemning og opfølgning.
Identificerer muligheder for udvidelse af samarbejdet og bringer dem i spil sammen med salg.
Indsamler kundeindsigter og omsætter dem til klare input til produktteamet.
Arbejder struktureret og dokumenterer kundedialog og progression i HubSpot.
Kort sagt får du ejerskab for at definere og opbygge "the proprty.ai way" for Customer Success.
Du har erfaring med Customer Success eller lignende roller i en digital virksomhed, fx SaaS eller AI. Du er vant til at arbejde med større organisationer og kan navigere i komplekse interessentlandskaber.
Du arbejder struktureret, tager ansvar og trives i et miljø, hvor der er høje ambitioner og mange parallelle opgaver. Du kommunikerer klart, kan drive dine egne forløb og har lyst til at være tæt på både kunder og produkt.
Du drives af, at god CS også er god forretning. Med dit kommercielle blik og din dybe kundeindsigt formår du at foregribe kundens behov og bringe løsninger i spil, før de selv har italesat dem.
Du motiveres af indflydelse og af at se konkrete resultater af dit arbejde, både hos kunderne og internt i virksomheden.
Du taler og skriver flydende dansk og kan begå dig professionelt på både dansk og engelsk i dialogen med kunder og samarbejdspartnere.
Du bliver en del af et ambitiøst team med stærk produkt-market fit og tydelige internationale ambitioner. Du får en central rolle, tæt på både ledelse, produkt og kunder, og mulighed for at præge, hvordan vi arbejder med Customer Success fremadrettet.
Lyder det som noget for dig, vil vi meget gerne høre fra dig.
TL;DR
Du bliver ansvarlig for, at vores kunder lykkes med proprty.ai i praksis. Du driver onboarding og adoption, arbejder tæt med både kunder, produkt og salg og er med til at opbygge Customer Success-funktionen i en ambitiøs scale up. Rollen kræver struktur, forretningsforståelse og evnen til at navigere i komplekse organisationer. Flydende dansk og engelsk er et krav.
This job comes with several perks and benefits
