Hos Devin ApS er vi i fuld gang med at revolutionere et globalt økosystem, og vi har brug for din hjerne til at løse et af vores mest fundamentale problemer: Hvordan skaber man versionskontrol for et binært Apple-filformat, der aldrig var designet til det?
Vi har netop sikret funding og går nu ind i en spændende vækstfase. Derfor leder vi efter en Lead Backend Engineer – Data Architecture, der vil tage ejerskab over kernen i vores teknologi.
Devin startede som et akademisk projekt med et simpelt, men ambitiøst spørgsmål: Hvordan introducerer man moderne DevOps i et økosystem, hvor det aldrig har eksisteret?
I dag er vi en funded startup med et produkt, der bruges af professionelle udviklere verden over.
Som Lead Backend Engineer – Data Architecture bliver dine primære ansvarsområder at designe, udvikle og optimere vores nye højtydende data-motor, der skaber fundamentet for de vigtigste nye funktioner, i vores DevOps platform.
Du bliver ansvarlig for at sikre præcision, ydeevne og stabilitet i dette komponent, samt at løse komplekse arkitektoniske udfordringer sammen med teamet. De konkrete tekniske detaljer deler vi naturligvis med dig under jobsamtalen.
Kompleks Datamodellering: Du modellerer dybt nestede hierarkiske datastrukturer og sikrer, at vi kan repræsentere dem effektivt.
Performance Optimering: Du udvikler en ny data-motor med højtydende algoritmer til parsing og manipulation af et binært proprietær Apple-filformat, som skal kunne levere svar i near-real-time, selv på meget store datafiler.
Reverse-Engineering: Du arbejder tæt sammen med vores founder for at udforske og fortolke udokumenterede formater og skabe nye tilgange til data-ekstraktion.
Vi leder efter en udvikler med en kærlighed til algoritmer og datastrukturer. Du behøver ingen erfaring med FileMaker, men du skal have mod på at dykke ned i komplekse problemer, med minimal dokumentation, hvor hverken Cursor eller Stack Overflow kan hjælpe.
Sprog: Du har erfaring med Rust og Python.
Performance: Du har interesse for, og erfaring med at bygge højtydende paralleliserede algoritmer til parsing og manipulation af strukturerede data.
Præcision & Detalje: Du går højt op i god kode. Her får du mulighed for at bygge noget nyt og lækkert helt fra bunden.
Problemløser: Du elsker reverse-engineering og strukturel analyse – at finde mønstre i kaos.
Start-up Mentalitet: Du trives i et lille, high-trust team, hvor du har stor autonomi og hvor din kode har direkte impact på forretningen.
Hos os bliver du ikke bare en brik i et stort maskineri. Du bliver en del af det fundamentale team, der definerer teknologien og kulturen.
Ægte Ejerskab: Du får ansvaret for et kerneområde i vores teknologi, som er afgørende for hele produktets succes.
Teknisk Dybde: Du kommer til at arbejde med problemer, der udfordrer dit intellekt hver dag.
Vækst & Indflydelse: Vær med fra den tidlige fase, hvor dine beslutninger former fremtiden for både produktet og virksomheden.
Stærkt Socialt Miljø: Vi balancerer hårdt arbejde med en stærk holdånd – fredagsbar, middage, rejser og en generelt energisk atmosfære.
Unikke Muligheder: Deltag i konferencer i EU og USA, og få muligheden for møder med key stakeholders i Apple-økosystemet.
Top-tier Faciliteter: Vi flytter snart ind i nye, moderne lokaler centralt i København.
Hvis du motiveres af at bygge teknologi, der definerer en hel kategori, og vil arbejde sammen med et passioneret team, så er dette rollen for dig.
This job comes with several perks and benefits
