Salary Competitive

Du kan skrive. Rigtigt skrive. Og du synes faktisk, det er fedt at finpudse en overskrift 12 gange, indtil den sidder lige i skabet. 

Vi leder efter en copywriting assistant, der elsker at gøre tekster tydelige, menneskelige og målrettede. En, der vil have kilometer i fingrene, og som er et sted, hvor læring står højt på ønskelisten.

Hos Be frank vil du arbejde tæt med et lille team af konsulenter inden for SEO, Ads og copy. Du kommer til at blive en vigtig del af eksekveringen af vores kunders marketingstrategier: Med strategiske hjemmesidetekster, der forener SEO (Search Everywhere Optimization) og gode læseoplevelser.

Vi forestiller os, at du allerede er i gang med en sproglig uddannelse inden for retorik, journalistik eller noget tredje. Men det vigtigste er faktisk bare, at du elsker at skrive og lege med sproget - og at du kan se dig selv gøre det sammen med os 10-20 timer om ugen. 

Vi bor i Talent Garden på Holmen, lige bag Operaen. Her deler vi kontorer med en masse entreprenante virksomheder, som vi ofte mødes med på tværs af kontorer til fredagsbarer, padelkampe, frokoster og alt muligt andet! 

For os, er det at omgive os med spændende og inspirerende mennesker enormt vigtigt for vores kultur såvel som vores hverdag. 


Om dig

Først og fremmest ønsker vi os en empatisk og ansvarsfuld kollega med et værdisæt og ambitionsniveau, vi kan spejle os i. Men vi har også brug for en, der:

  • Kan skrive fejlfrit dansk. Og som elsker at gøre det. Cherry on ice, hvis du også er en haj til engelsk.

  • Har en god sans for vinkling, struktur og opbygning af en tekst.

  • Kan veksle sprog og tone efter forskellige målgrupper. 

  • Har en grundforståelse for SEO: Søgeord og søgeintentioner. Og som kan lide den skriftlige udfordring i at skulle forfatte en tekst med søgeord - på en meningsfuld og ofte kreativ måde.

  • Kan og vil bruge AI tools hensigtsmæssigt til research og tekstproduktion: Med god kritisk sans. Og med måde.

…og hvis du ikke kan tjekke dem alle af, så smid alligevel en ansøgning. Så længe du er skriftligt stærk og har interessen, kan du bare lære resten sammen med os!


Om Be frank

Vi er et lille marketing agency i København, der hjælper ejerledede virksomheder med at vinde deres vigtigste kategorier online gennem indsatser, der bygger på SEO, Google Ads, Copywriting - og alt derimellem. Vi skaber resultater med en holistisk tilgang til digital marketing og samarbejder bygget på ærlighed og tætte relationer.

Vi er en del af Frank Agency Collective - et fællesskab af små, specialiserede bureauer, der hver især arbejder i snævre segmenter og fokuserer på mærkbare resultater i netop deres felt. Alle skabt med det formål at være åbenlyst rigtige for de få - og ligegyldige for alle andre.

På tværs af kollektivet arbejder vi efter tre principper. De styrer, hvordan vi tænker, samarbejder og skaber resultater.


01. Samarbejder fra samme side af bordet.

Ægte fremskridt sker, når vi ser udfordringer og prioriteter med det samme mål for øje. Vi arbejder med kunden - ikke for kunden - for at nå fælles mål som ét team, med fuld alignment og tillid.

02. One size fits NOBODY.

Ingen virksomheder vækster på samme måde. Vi bruger gennemprøvede metoder - der er tilpasset kundens vækstfase, mål og prioriteter. Så marketing passer til forretningen, ikke omvendt.

03. Processer driver udvikling.

Fremskridt kommer af indsigt, struktur og faste frameworks. Vi følger klare processer for både arbejde og samarbejde, så kompleksitet bliver til klarhed - og momentum bliver til målbar vækst.

For more information or questions please contact us at nicolai@be-frank.dk or phone number 41444460

Perks and benefits

This job comes with several perks and benefits

New tech gear
New tech gear

Free coffee / tea
Free coffee / tea

Central office
Central office

Remote work allowed
Remote work allowed

Free friday beers
Free friday beers

Social gatherings
Social gatherings

See all 9 benefits

Working at
Be frank ApS

Vi er et lille nørdet marketing agency med hjemstavn i København, kærlighed til digitale medier, data og tætte relationer. Vi hjælper ejerledede virksomheder med at vinde deres vigtigste kategorier online, så de bliver uundgåelige for deres målgruppe. Det gør vi med samarbejder der er ukomplicerede. Der er ligetil. Der er i en dialog, som er ligefrem og oprigtig hele vejen igennem. Vi tror på samarbejder fra den samme side af bordet, hvor vi ser udfordringer, muligheder og aktiviteter fra samme perspektiv som vores kunder. Hvor vi ikke kun ræsenterer grønne tal og data som går frem på flotte slides, men hvor de vigtige nuancer også har en plads ved bordet. Hvor vi ikke bare tør at fejle, men gør det med en forventning om, at de fejl bliver italesat. For det er ikke os på den ene side af bordet, og kunden på den anden. Det skaber relationer i balance fordi vi ligepludselig arbejder med vores kunder modsat for vores kunder.

Read more about Be frank ApS

company gallery image