Full Stack Software Engineer - B2B SaaS & ejendomsdata
Vi leder efter en full stack engineer, der har lyst til at bygge datatunge, high-performance systemer i en B2B SaaS, der vækster hurtigt og er profitabel.
Vi har travlt (på den gode måde), så vi vil gerne fylde rollen hurtigst muligt.
Hvem er vi?
Vi er et team af ejendomsnørder, der bygger software til professionelle aktører i ejendomsbranchen. Vores produkt samler, strukturerer og gør store mængder ejendomsdata brugbare og bliver brugt dagligt af kunder, der forventer kvalitet, performance og stabilitet.
Vi er profitable, vokser hurtigt og bygger langsigtet. Ingen VC-panik, bare fokus på at lave et virkelig godt produkt sammen med dygtige mennesker.
Vi sidder på et flot kontor i midt København med lækker frokost.
Du bliver en central del af produktudviklingen og får ansvar fra dag ét. Vores største prioritet er at bygge et godt produkt, som vores kunder faktisk synes om.
Vi tror på ejerskab og fremdrift. Det betyder også, at vi ikke bruger en uge på code reviews eller tunge processer. Engineering-teamets motto er simpelt: 🚢 ship.
Byg noget ordentligt, få det ud, lær af det og gør det bedre næste gang.
Et par af de teknologier vi bruger mest:
Next.js, TypeScript, Tailwind, MySQL, PostgreSQL og ElasticSearch.
Erfaring med datatunge systemer, søgning, performance eller skalerbarhed er et stort plus.
Hvad vi leder efter
Vi er ligeglade med uddannelse
Erfaring er vigtigt du har bygget rigtige systemer før
Du kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
Stor bonus hvis du kan vise, at du har bygget og drevet løsninger selv (sideprojekter, startups, open source, tidligere produkter)
Du er både stærk på frontend og backend, og er vandt til at bygge systemer. Gerne i TypeScript og React/NextJS.
Du er ambitiøs, nørdet og synes det er fedt at få frihed til at bygge gode, high-performance løsninger
Interview-processen
Fordi vi vækster hurtigt, holder vi også processen simpel:
Vi tvinger dig ikke igennem 8 interviews.
Vi kører en kort og effektiv interview-proces, og rykker hurtigt, når vi møder den rigtige kandidat.
Praktisk
Stærk løn
Hybrid arbejde (mulighed for at arbejde hjemmefra)
Kontor i midt København
Meget ansvar og stor indflydelse
Hvis du er ambitiøs, nørdet og motiveres af ansvar og frihed, og gerne vil bygge software, der faktisk bliver brugt, så er den her stilling noget for dig.
This job comes with several perks and benefits
