Hos Orderstep hjælper vi service- og engrosvirksomheder, håndværkere og selvstændige med at få styr på tilbud, opfølgning og fakturering – på en nem, pæn og digital måde. Vores platform gør det enkelt at sende tilbud, få accept og koble det hele direkte sammen med kundens regnskabssystem.
Vi er en dansk SaaS-virksomhed i vækst, og nu leder vi efter dig, der kan jonglere kundesupport, kvalitetssikring og hjælpe-guides uden at miste hverken overblikket eller humøret. 🤝
Kvalitetssikring og test 📝
Du tester nye funktioner, inden de går live, og sørger for, at alt virker som det skal. Når en kunde melder en fejl, er du den, der sikrer, at den bliver fanget, fikset og fejret som en sejr.
Kundesupport 📞💬
Du bliver kundernes redningskvinde/-mand, når de ringer, skriver på chat eller sender en mail. Du hjælper dem med at få tingene til at spille og sørger for, at de går fra samtalen med et smil (og en løsning).
Dokumentation og hjælpe-guides ⛑
Du skriver og vedligeholder vores hjælpe-guides, så kunderne nemt kan finde svar, uden at skulle have en datalogisk doktorgrad. Du gør det komplekse simpelt, og det tørre lidt sjovere.
Være første kontaktpunkt for supporthenvendelser – på mail, chat, telefon og evt. fysisk.
Bidrage til at udvikle guides, videoer og hjælpesider.
Indrapportere og følge op på fejl og forbedringer.
Teste nye funktioner i samarbejde med udviklingsteamet.
Komme med idéer til, hvordan vi gør tingene endnu smartere.
Har erfaring med kundesupport eller teknisk support (eller bare er naturligt nysgerrig og hjælpsom)
Er typen, der bliver glad, når du finder en fejl og endnu gladere, når du kan se at den, er løst.
Har teknisk snilde og trives med at forstå systemer.
Formidler tekniske funktioner på en let og forståelig måde – uden for meget "tech-snak"
Er struktureret, men stadig kan tage tingene med et smil og en vis portion humor.
Har erfaring fra en SaaS-virksomhed eller har arbejdet med kundeservice/support.
Taler og skriver flydende dansk (og gerne engelsk)
Har empati, tålmodighed og evnen til at sætte dig i kundens sted. Det er ikke altid let for kunder at lære nye ting. 💙
Kender du allerede lidt til regnskabssystemer, tilbudsmoduler eller CRM’er, er det et stort plus, men ikke et krav.
⌚Stilling: Fuldtid
📍Lokation: Primært fysisk fremmøde på vores kontor på Østerbro
📆 Start: 1. marts 2026
En af de første ansatte i en SaaS-virksomhed med fart på.
En hverdag, hvor du gør en konkret forskel for vores kunder.
Et lille, ambitiøst team med masser af frihed og fleksibilitet.
Mulighed for at sætte dit præg på både din rolle og kundernes oplevelse.
Klar på dit næste (Order)step? 😉Send din ansøgning og dit CV senest 31. januar 2026 – vi holder samtaler løbende, så vent ikke for længe!
This job comes with several perks and benefits
