SproutWorld søger en kreativ og eksekverende freelance Art Director/Grafisk Designer, der kan løfte vores visuelle identitet, vores branded content og vores markedsføringsmateriale – fra idé til færdig levering.
Vi leder efter dig, der både kan tænke kreativt og eksekvere skarpt. Du trives lige godt med at udvikle koncepter og visuelle idéer, som du gør med at producere det endelige materiale til web, SoMe, print og kampagner.
Udvikling af visuelle koncepter, kampagner og kreative idéer
Design af layouts, grafik og billedmateriale i SproutWorlds visuelle stil
Ad hoc kreative opgaver på tværs af marketing og salg
Sikre konsistent og brandtro kommunikation på tværs af kanaler
Har 3–5 års erfaring som AD eller grafisk designer
Er eksekverende og vant til at bringe projekter helt i mål
Har stærke kompetencer i Adobe Creative Cloud (InDesign, Illustrator, Photoshop)
Er idérig, struktureret og detaljeorienteret
Har erfaring med både digitale og trykte formater
Har en stærk visuel forståelse og et moderne designudtryk
Freelance: 15–25 timer pr. uge
Lokation: København
Opstart: Hurtigst muligt
Løbende samarbejde med mulighed for forlængelse
Så send et par ord om dig samt dit portfolio.
Forestil dig en blyant, der ikke bare skriver – men som du kan plante, når den er blevet for kort. Og som så spirer og bliver til fx basilikum, solsikke eller timian. Det er idéen bag verdens første plantbare blyant fra SproutWorld.
Vi er en dansk virksomhed med global rækkevidde – vores blyanter sælges i over 80 lande, og bruges af både virksomheder og forbrugere, der ønsker at kommunikere bæredygtigt og kreativt. Vores mission er at inspirere til mere ansvarligt forbrug – med produkter, der både gør en forskel og fortæller en historie. Indtil videre har vi solgt 85 mio. blyanter på verdensplan og været omtalt i et hav af medier som CNN, Vogue, Cosmopolitan, Forbes og National Geographic.
Du kan læse mere om SproutWorld her: https://sproutworld.com/
This job comes with several perks and benefits
