Brænder du for digital marketing og vil du prøve kræfter med det i praksis i en startup, der arbejder for en mere bæredygtig byggebranche?
Hos Openframe søger vi en studentermedhjælper (8–10 timer/uge), der vil støtte vores marketingteam med online marketing, digitale kampagner, analyser og indhold. Du bliver vores digitale specialist, der kan dykke ned i data, optimere kampagner og hjælpe med at styrke vores digitale tilstedeværelse – samtidig med at du sætter dit præg på, hvordan vi formidler et værktøj, der gør det lettere for byggeriets aktører at samarbejde om bæredygtige løsninger.
Openframe er en dansk tech-startup, der har udviklet et digitalt værktøj til byggebranchen. Vores platform hjælper bygherrer, rådgivere og entreprenører med at samarbejde effektivt omkring bygningers certificering og dokumentation.
Vi er et lille team med store ambitioner og højt til loftet – her er der kort fra idé til handling. Som studentermedhjælper bliver du en vigtig del af vores digitale marketingindsats og får hands-on erfaring med både strategi og eksekvering.
Som studentermedhjælper hos Openframe vil du arbejde med både data, strategi og kreativt indhold. Dine opgaver vil bl.a. være:
Segmentere målgrupper og leads i Hubspot (CRM) og audiences på LinkedIn, så vores kampagner når de rigtige personer
Analysere kampagneperformance og rapportere resultater med forslag til optimering
Opsætte og optimere LinkedIn- og Google Ads-kampagner
Test og eksperimenter med digital marketing (A/B tests, content experiments, målgruppeeksperimenter)
Udarbejde, planlægge og publicere indhold på LinkedIn, nyhedsbreve og website
Lave let billed- og videoredigering (fx i Canva eller Adobe Photoshop)
Opdatere website, cases, nyheder og events
Optimere indhold og SEO på digitale kanaler
Research til markedsføring, kampagner og events
Bidrage til udvikling af content-strategi og storytelling, så vores budskaber bliver skarpe og relevante
Bidrage til planlægning og gennemførelse af fysiske events
Læser på en uddannelse inden for marketing, kommunikation, digital design, medievidenskab, cand.it., HA (marketing) eller lignende
Har flair for sociale medier, digital formidling og visuel storytelling
Kan skrive klart og engagerende på dansk
Er struktureret, nysgerrig og har lyst til at lære nyt i praksis
Trives i et miljø, hvor du både hjælper til og tager ansvar for egne projekter
Er tryg ved digitale værktøjer som Canva, Google Analytics og sociale medier
Arbejdstid: ca. 8–10 timer om ugen (fleksibelt ift. studiet)
Lokation: København
Opstart: Hurtigst muligt
Et lille, dedikeret team med kort vej fra idé til handling
Indblik i, hvordan marketing og kommunikation fungerer i en startup
En uformel og lærerig hverdag med tæt sparring
Frihed til at tage ansvar og afprøve dine idéer
Mulighed for at se dine idéer blive til virkelighed og skabe reel impact
Lyder det som noget for dig? Send din ansøgning og CV til Marianne Gulløv hurtigst muligt – vi afholder samtaler løbende.
This job comes with several perks and benefits