Bliv en del af Privanize og få hands-on erfaring med implementering af GDPR og digital compliance i praksis, samtidig med at du er med til at forme og forbedre vores Legal Tech-platform.
Hos Privanize hjælper vi virksomheder i mål med GDPR og cybersikkerhed – hurtigt, effektivt og forståeligt. Vores alt-i-én løsning kombinerer personlig rådgivning med smart software, der gør compliance enkelt, trygt og forretningsskabende.
Vi søger en stud.jur, der har lyst til at blive en del af vores team. Du får ansvar, læring og indflydelse - og du får lov at være med til at bygge fremtidens compliance-løsninger i et team bestående af erfarne jurister, udviklere og iværksættere.
Som stud.jur hos Privanize bliver du en central del af forretningen. Du vil:
Assistere vores GDPR-jurist i arbejdet med implementering af GDPR hos kunder, herunder deltage aktivt i kundemøder, beslutningstagning mv.
Bidrage til udarbejdelse og opdatering af lovpligtig dokumentation (databehandleraftaler, fortegnelser, politikker m.m.)
Hjælpe med at strukturere og kvalitetssikre kundernes dokumentation i vores softwareløsning.
Holde dig opdateret på udviklingen inden for GDPR og databeskyttelsesret og se konkret hvordan retsudviklingen påvirker danske virksomheder i praksis.
Du får mulighed for at arbejde tæt sammen med erfarne profiler. Vores jurister har erfaring fra bl.a. Kammeradvokaten, Deloitte, Mærsk mv. mens vores udviklere har dyb erfaring med opbygning og salg af tech-virksomheder. Som en del af teamet, vil du derfor få et unikt indblik i hvordan jura omsættes til konkrete beslutninger og tekniske løsninger.
Det eneste, vi kræver er at du har lyst til at lære og tage ansvar, men det er en fordel hvis du lever op til en eller flere af følgende ting:
Læser jura eller erhvervsjura.
Har interesse for persondataret, IT-ret eller compliance.
Arbejder struktureret og har sans for detaljen.
Er nysgerrig på, hvordan jura, teknologi og forretning spiller sammen.
Har erfaring med GDPR og/eller cybersikkerhed.
Har interesse for start-ups og iværksætteri, og vil finde det interessant at skalere en ny virksomhed op i samarbejde med et erfarent team.
Hos Privanize får du:
Mulighed for at arbejde direkte sammen med vores CEO.
En spændende deltidsstilling (10–15 timer om ugen) med fleksible arbejdstider.
Mulighed for at arbejde i krydsfeltet mellem jura og IT.
Et tæt og uformelt samarbejde med kollegaer, der brænder for at gøre jura håndgribeligt for danske virksomheder.
Mulighed for at arbejde med GDPR i praksis og opbygge stærk erfaring inden for compliance med relevans ligeledes for AI Act, NIS 2 og andre lign. lovgivninger.
Hos Privanize er professionalisme og integritet grundstenen i alt, vi laver. Vi mener det, når vi siger, at vi altid rådgiver i kundens bedste interesse - også når det betyder, at vi skal udfordre, forenkle eller tænke anderledes.
Vores team kombinerer tung juridisk erfaring med iværksætterånd og teknologisk innovation. Vi kommer fra miljøer som Deloitte, Kammeradvokaten, Mærsk og CBS, og vi har arbejdet med alt fra store internationale compliance-projekter til opbygning og salg af succesfulde tech-startups.
Vores klare mission er at gøre GDPR nemt og overskueligt for enhver virksomhed, og den mission er vi ved at lykkes med, fordi vi samler al vores erfaring i én samlet løsning.
Hos Privanize får du som stud.jur derfor ikke bare et studiejob, men også et unikt indblik i hvordan jura omsættes til praksis, og hvordan man tænker strategisk og træffer beslutninger i en tech-virksomhed, der skalerer.
This job comes with several perks and benefits