Kundeservicemedarbejder med fokus på kandidatkontakt

Salary DKK 25,000 - DKK 37,500
Equity To be negotiated

Vil du være med til at bygge Danmarks mest ambitiøse rekrutteringsplatform – og samtidig hjælpe håndværkere videre til deres næste job?

Så er du måske vores nye kollega i kandidat-teamet.

Hos PowerMatch er telefonen dit vigtigste værktøj. Her handler det ikke om hurtige opkald, men om at skabe tillid og give en god oplevelse.


Om jobbet

Du bliver en del af vores team i København og kommer til at have daglig kontakt med mange forskellige kandidater. Du screener deres erfaring, spørger ind til deres ønsker og hjælper dem videre mod det rigtige job. Din rolle er at være stemmen, der giver håndværkere en professionel og personlig oplevelse og sikrer, at hver enkelt kandidat føler sig set og hørt.


Vi forventer, at du

Har erfaring med telefonen som primært værktøj, fx fra kundeservice eller telemarketing.

Er udadvendt, god til at lytte og kan styre en samtale.

Trives i et miljø med fart på, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden.

Har ambitioner om at blive bedre hver dag og lyst til at vokse med os.


Vi tilbyder

Fast grundløn + attraktiv bonusordning. Kontor midt i København (Bredgade).

Årlige rejser med teamet, både faglige og sociale.

4 årlige medarbejderfester.

Medarbejderfordele: Fitness, Whoop, Blinkist og andre ting, der hjælper dig med at blive en bedre version af dig selv.

Udvikling: Træning i samtaleteknikker, kurser og løbende sparring, så du hele tiden bliver bedre til dit arbejde.

Karrieremuligheder: Vi er et ungt team i stærk vækst. Her får du muligheden for at forme din egen rolle og vokse med virksomheden.

En arbejdsdag fyldt med energi, dialog og stærke relationer, hvor vi både griner, arbejder hårdt og fejrer resultaterne sammen.


Om os

PowerMatch er allerede godt på vej til at blive byggebranchens foretrukne rekrutteringsplatform. Vi har udviklet en løsning, der gør det enkelt og trygt for håndværkere at finde deres næste job og for virksomheder at få de rette folk på plads. Vi vokser hurtigt, men rejsen er kun lige begyndt. Hos os får du chancen for at blive en del af noget, der skaber reel værdi for mennesker – og være med til at forme både din egen rolle og den kultur, vi bygger sammen.


👉 Vil du med på rejsen? Send din ansøgning og dit CV i dag. Vi kalder løbende til samtale

For more information or questions please contact us at sp@powermatch.dk

Perks and benefits

This job comes with several perks and benefits

Skill development
Skill development

Remote work allowed
Remote work allowed

Wellness
Wellness

Free coffee / tea
Free coffee / tea

Working at
PowerMatch ApS

PowerMatch er en rekrutteringsplatform med speciale i byggebranchen. Vi hjælper virksomheder med at finde deres næste medarbejder ved at løse en af branchens største udfordringer: at matche den rette faglærte håndværker med det rette job. Vi kender byggebranchen indgående og forstår både virksomhedernes og håndværkernes behov. Derfor arbejder vi altid med kvalitet frem for kvantitet. Vores mål er at sikre, at hver ansættelse bliver et godt match, som skaber værdi for begge parter. Hos PowerMatch gør vi rekruttering nemmere. Vi håndterer alt fra første kontakt til færdig ansættelse, så virksomhederne kan fokusere på deres projekter i stedet for at bruge tid på lange og ofte ineffektive ansættelsesprocesser. Vores tilgang bygger på fleksibilitet og gennemsigtighed. Kandidater ansættes gennem os i opstartsperioden, hvor vi tager hele risikoen og betaler alle omkostninger. Efter 518 timer kan virksomheden fastansætte kandidaten uden ekstra gebyrer. Det giver både tryghed og frihed. Vi har allerede hjulpet tusindvis af håndværkere i job og lige så mange virksomheder med at få de dygtige folk, de har brug for. Men vi er kun lige begyndt. Vores ambition er at blive byggebranchens foretrukne rekrutteringspartner i Danmark – og på sigt internationalt. Vi tror på, at succes skabes gennem hårdt arbejde, stærke relationer og en kompromisløs fokus på kvalitet. Med PowerMatch får både virksomheder og kandidater en partner, der forstår deres virkelighed, og som arbejder målrettet for at skabe de rigtige forbindelser.

Read more about PowerMatch ApS

company gallery image