Vil du være med til at gøre en forskel i den grønne omstilling? Så bliv en Impacter, nu.
Vi leder efter en fuldtids salgs- og marketingansvarlig, der kan drive og udvikle vores kommercielle indsats. Du bliver en central del af vores mission om at styrke gennemsigtigheden i værdikæder og hjælpe virksomheder med at navigere i de stigende krav inden for bæredygtighed.
Som salgs- og marketingansvarlig hos hos os får du ansvar for vores marketing og dele af vores salgsaktiviteter – fra at identificere de rette kundeprofiler (ICP'er) og opbygge stærke relationer, til at skabe synlighed gennem content marketing, PR og partnerskaber. Du bliver den, der sikrer, at vores løsninger når ud til de virksomheder, der har mest brug for dem.
Hos Quantified Impacts (QI) mener vi, at fremskridt starter med data – og at antagelser bør udfordres. Vi er en start-up stiftet i slutningen af 2022 og holder til i København. I dag består teamet af otte unge og ambitiøse specialister inden for miljø, produktion og software.
Vores platform hjælper produktionsvirksomheder med at beregne produktklimaaftryk i stor skala og rapportere i tråd med gældende lovkrav. Vi arbejder med kunder i produktions- og møbelindustrien – og nu vil vi styrke vores kommercielle kompetencer for at sikre, at endnu flere virksomheder får gavn af vores løsninger. Sammen med os får du mulighed for at præge, hvordan vi positionerer os i markedet – og være med til at sætte retningen for QI’s næste vækstkapitel.
Dine nøgleopgaver i denne rolle omfatter:
Være med til at segmentere markedet og identificere de rette ICP’er (ideelle kunder).
Drive målrettet salg mod de mest attraktive kundeemner.
Tiltrække leads gennem deling af relevant og målrettet indhold.
Tilpasse salgsprocessen til den enkelte kundes behov og beslutningsvej.
Understøtte salget gennem organisk markedsføring, bl.a.:
Aktiv tilstedeværelse og relationsopbygning på LinkedIn.
Content marketing og deling af “gratis viden”.
PR og synlighed i relevante medier, såsom fagpblade.
Opbygge partnerskaber med revisionshuse, ERP-leverandører og andre strategiske aktører.
Vi forestiller os, at du vil trives i stillingen, hvis du har:
Har en uddannelsesmæssig baggrund inden for salg/marketing eller praktisk erfaring fra en lignende rolle.
Har erfaring eller interesse i marketing, herunder content marketing, LinkedIn og PR.
Er skarp til kommunikation og føler dig tryg i dialogen med både nye og eksisterende kunder
Har erfaring med opsøgende salg og leadgenerering, f.eks. gennem cold calling eller relationsopbygning.
Trives med at arbejde selvstændigt og tage ansvar, men også sætter pris på at være en del af et ungt og ambitiøst team.
Har interesse for bæredygtighed og lyst til at bidrage til vores mission.
Behersker dansk i skrift og tale (et plus, da de fleste kunder er danske)
Du skal vælge os, hvis du vil være en del af et samarbejdsorienteret, åbent og passioneret team, der arbejder for en mere bæredygtig fremtid. Vi lover, at du får ansvar, udfordringer og aldrig kommer til at kede dig. Og vigtigst af alt: du bliver en Impacter- det vil vi forklare mere om hvad indebærer ved første samtale.
Stillingen er fuldtid på vores kontor i Valby. Vi holder samtaler løbende og ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt.
This job comes with several perks and benefits