Seniorprogrammør / systemarkitekt

Salary Competitive

Er du vores nye seniorprogrammør / systemarkitekt?

Takket været den webbaserede journal- og samarbejdsplatform JOSA (Journalisering og Samarbejde) forbedrer Alldialogue måden, der samarbejdes på i offentlige organisationer. JOSA hjælper medarbejderne med at arbejde mere effektivt, være ”compliant” med journaliseringen af sagerne, samt kommunikere smartere og sikkert med borgerne og øvrige samarbejdspartnere. Alldialogues kunder tæller en lang række danske kommuner.

Vi er inde i en rivende udvikling og søger derfor en dygtig seniorprogrammør, der kan bidrage med en række opgaver relateret til systemrettelser og tilpasninger. Du vil sammen med vores andre programmører oplæres i platformen og arbejde videre med et allerede udviklet arkiveringsscript, der kan skabe en arkiveringsversion fra JOSA til arkiverne. Du vil således indgå i et udviklingsteam relateret til JOSA, hvor vi værdsætter gåpåmod, realisme, ærlighed og en positiv samarbejdsånd.

Du vil i høj grad få frihed under ansvar til at arbejde med programmeringsopgaverne. I samarbejdet med vores øvrige programmører og de supportansvarlige, sætter du dit eget præg på planlægningen af opgaverne.

Du er formentlig ingeniør, arkitekt eller erfaren programmør og har minimum 5 års erfaring med Linux, Apache, MySQL og PHP (LAMP), samt Git versionering, hvor PHP er den vigtigste erfaring vi leder efter. Det er en fordel, hvis du har et kendskab til C-lignende programmeringssprog såsom JavaScript og C#. Vi forventer, at du finder det spændende at skulle arbejde med vedligeholdelsen af en PHP-baseret platform, hvorfor du skal have erfaring indenfor:

Udvikling:

  • LAMP stack’en (Linux, Apache, MySQL, PHP)

  • Git versionering, gerne Github

  • Mindst ét C-lignende programmeringssprog som JavaScript, C#, eller lignende

  • HTML og CSS

  • Windows Server

  • Databaser, både relationelle (f.eks. MySQL) og ikke-relationelle (f.eks. MongoDB)

  • API-integrationer og RESTful services

Personligt:

  • Evne til at arbejde selvstændigt og tage initiativ

  • God til analyse af problemstillinger og faldgrupper i projekter

  • Tålmodig og vedholdende i at løse komplekse problemer

  • Lyst til at lære og udforske nye teknologier

  • Team-orienteret og god til samarbejde

  • Gode kommunikationsevner, både skriftligt og mundtligt


Skriv lidt om dig selv og hvad du evt. tidligere har arbejdet med (CV). Så kan vi mødes til en snak, hvis vi mener, at du er kvalificeret. Løn forhandles i forhold til dine kvalifikationer.


Send ansøgningen til udviklingschef Tobias Andersson

Skriv i emnet: Ansøgning "Seniorprogrammør / systemarkitekt"

Læs mere om os på: www.alldialogue.com

For more information or questions please contact us at ta@alldialogue.com or phone number +45 25370476

Perks and benefits

This job comes with several perks and benefits

Free lunch
Free lunch

Flexible working hours
Flexible working hours

Free coffee / tea
Free coffee / tea

Near public transit
Near public transit

Remote work allowed
Remote work allowed

Working at
Alldialogue ApS

Alldialogue er en dansk software leverandør, der fokuserer på at udvikle, drifte og servicere fagsystemer til journalisering (JO) og samarbejde (SA), heraf platformsnavnet JOSA, målrettet kommunerne. JOSA-platformen kom til verden i 2018 for at imødekomme kommuners behov for at effektivisere journaliserings- og samarbejdsprocesser på en mere lovlig og sikker måde. I dag har en række kommuner valgt JOSA pga. den øgede efterspørgsel efter enklere og intuitive løsninger, der samtidig understøtter div. arbejdsgange. Resultatet er, at faggrupper dokumenterer deres arbejdsprocesser effektivt og sikkert. JOSA består således i dag af en række ”sammenhængende JOSA-løsninger”, som hindrer lokal lagring eller usikker deling af personfølsomme informationer. Et af Alldialogues vigtigste fokusområder er børne- og ungeområdet. Stigningen i antallet af børn og unge, som får diagnoser og mistrives øger behovet for effektive journal- og samarbejdssystemer i kommunerne til håndtering af netop disse opgaver. Det er vigtigere end nogensinde før, at faglig tid ikke går med besværlige registreringsprocesser, efterbearbejdning eller indsamling af data til afrapportering. Alldialogues løsninger sikrer, at dette foregår automatisk i forbindelse med de faglige arbejdsgange.

Read more about Alldialogue ApS

company gallery image