PayTjek er en AI-drevet startup, der hjælper lønmodtagere med at sikre den løn, de har krav på – med ét klik. Brugerne uploader deres lønseddel, og vores AI tjekker automatisk for fejl og giver klare, menneskelige forklaringer med næste skridt. Vi gør løntjek enkelt og tilgængeligt for alle.
Vi søger en SoMe & Content Praktikant til at definere, forme og opbygge PayTjeks identitet på Instagram og TikTok. Du sætter retningen for vores stemme, visuelle udtryk og tilstedeværelse – helt fra scratch.
Definere brandpersonlighed, tone of voice og visuel identitet til sociale medier
Udvikle en content-strategi målrettet vores kernepublikum (fokus på problembevidsthed frem for direkte produktsalg)
Producere korte forklaringsvideoer, anonyme cases, før/efter-historier og infografikker
Planlægge publicering, engagement og community-opbygning
Arrangere mindre events og genbruge indhold herfra på SoMe
Erfaring eller portfolio fra Instagram og TikTok (fx studieprojekter, freelance, egne kanaler)
Stærk forståelse for storytelling og brand-konsistens
Evne til at arbejde både strategisk og hands-on (idé → produktion → publicering)
Flydende dansk og stærke skriftlige formidlingsevner
Kreativ, struktureret og selvkørende
God til at tage ejerskab over opgaver og føre dem helt til dørs
Detaljeorienteret, men med blik for det store billede og formålet bag
Mulighed for at præge og udvikle PayTjeks SoMe-brand helt fra bunden
Fleksible timer og mulighed for at arbejde remote eller fra kontoret
Tæt samarbejde med founders og korte beslutningsveje
Mulighed for at vokse ind i en fuldtidsrolle ved succes i praktikken
Du bliver en del af os på et spændende tidspunkt, hvor vi går fra tidlig idé til et brand og produkt, folk elsker. Vi bevæger os hurtigt, itererer på baggrund af reel brugerfeedback og bygger et stærkt, tillidsfuldt brand omkring klarhed og retfærdighed. Vi holder tingene afslappede og samarbejdsorienterede og fejrer små sejre sammen.
Vi værdsætter åben kommunikation og en aktiv feedback-kultur – læring og forbedring er en del af vores DNA. Undervejs får du praktisk erfaring med brandstrategi, content creation, go-to-market og, bredere, hvordan teknologi skaber reel værdi for mennesker.
This job comes with several perks and benefits