Podimo er en af de hurtigst voksende podcast- og lydbogsplatforme i Europa, og vi leder nu efter en Social Media Manager til at styrke vores danske team 🎙️💜
Som Social Media Manager hos Podimo bliver du lead på udviklingen og eksekveringen af en samlet strategi for vores Social Media aktiviteter i Danmark. Du forener det strategiske overblik med hands-on eksekvering og har en skarp forståelse for data, brugeradfærd og vækstpotentiale.
Som en del af det danske Marketingteam og med direkte reference til den kommercielle direktør, samarbejder du tæt med podcastværter, redaktører og kollegaer i SoMe-teamet for at sikre ensartet og engagerende indhold på tværs af platforme.
En central del af din rolle vil være at drive den organiske tilstedeværelse på udvalgte SoMe-kanaler. Du vil skulle planlægge og drifte contentkalenderen, opbygge og aktivere følgere, samt udvikle indhold, der kan styrkes gennem betalt annoncering.
Du sætter retningen for Podimos SoMe-indsatser i Danmark og arbejder tæt sammen med både det lokale og globale SoMe-team. I Danmark indgår du i et eksekverende SoMe-team, hvor hver person har sit eget speciale – måske er dit fokusområde YouTube?
Du er en nysgerrig, proaktiv og handlekraftig social media ekspert med passion for podcasts, storytelling og community-building. Du er ikke bange for at gå forrest, smøge ærmerne op, du er glad for data og forstår at omsætte det til konkrete tiltag. Derudover kigger vi efter:
En passion for podcasts, lydindhold, medier og underholdning er et plus!
Vi tilstræber en effektiv og positiv rekrutteringsproces og afholder samtaler løbende. Opstart er planlagt til den 1. august eller hurtigst muligt derefter. Vi glæder os til at høre fra dig!
Podimo blev grundlagt i København i 2019 og er en platform for podcast- og lydbogselskere samt indholdsskabere. Vores app giver adgang til en verden af podcasts og lydbøger lige ved hånden. Vores indtægtsdelingsmodel belønner skabere for at lave indhold, som folk gerne vil lytte til – uanset om de har et stort publikum eller en snæver niche.
Vi er en modig og nysgerrig flok. Vi anerkender værdien af hvert enkelt individ og respekterer vores kollegers idéer, holdninger og tid. Vi arbejder med integritet og ydmyghed og tror på, at vi er stærkere sammen. Vi har ikke tid til spidse albuer og store egoer.
Vi er passionerede omkring at opdage, skabe og nørde med fantastiske historier. Vi støtter vores skabere helhjertet og har enorm respekt for deres proces, mens vi hjælper dem med at bringe deres mest spændende idéer og fortællinger til live. Vi elsker det, vi laver – og endnu vigtigere: vi har det sjovt, mens vi gør det.
Vi ønsker at opbygge en virksomhed og kultur, der afspejler verdens mangfoldighed. Det betyder; forskellighed i talent, stemmer, idéer og tanker – både når det gælder vores brand, vores indhold, vores skabere og vores teams.
Du er velkommen hos Podimo, præcis som du er – uanset hvor du kommer fra, hvordan du ser ud, eller hvilke historier du har i dine høretelefoner.
This job comes with several perks and benefits