GoMore hjælper mennesker med at dele biler. Vi forbinder over 3 millioner medlemmer i syv europæiske lande med biludlejning, privatleasing og Nøglefri teknologi, som gør det muligt at leje og dele biler nemt, sikkert og fleksibelt. Til vores globale Operations Team i København søger vi en engageret og struktureret Central Keyless & Hubspot Specialist til en fuldtidsstilling. Du får en nøglerolle i driften af GoMores Nøglefri-koncept på tværs af markeder og bliver samtidig en vigtig medspiller i udrulningen af nye AI-drevne initiativer, der forbedrer vores generelle operations.
Som Central Keyless & Hubspot Specialist bliver du en del af vores globale Operations Team og arbejder tæt sammen med vores Head of Operations og Senior Operations Manager i København. Du vil fungere som bindeled mellem de lokale Nøglefri teams og Nøglefri leverandører samt arbejde tæt sammen med vores Customer Experience-teams.
Du får ansvar for at sikre, at GoMore Nøglefri fungerer effektivt på tværs af vores syv markeder ved bl.a. at indhente feedback fra markederne og drive forbedringer sammen vores Nøglefri leverandører.
Derudover vil du få mulighed for at bidrage til optimering og dokumentation af interne workflows, og du vil indgå i projekter, hvor automatisering og AI-løsninger bruges til at løfte vores operationelle effektivitet. Du bliver ikke ansvarlig for at udvikle AI-systemerne selv, men du vil bistå med opgaver, der understøtter deres succes – fx ved at sikre datakvalitet, strukturere input, operationalisere output og teste systemernes kvalitet.
Tværgående koordinering med lokale teams ift. Nøglefri drift, udrulning af ændringer og forbedringer
Lagerstyring og logistik af Nøglefri-enheder, herunder bestilling, forsendelse og returnering
Samarbejde med GoMore Nøglefri leverandører, herunder deltagelse i partnermøder
Videndeling og dokumentation af workflows, best practices og produktændringer indenfor Operations
Hjælpe med opsætning, optimering og vedligeholdelse af workflows i HubSpot og andre interne tools
Understøtte udviklingen og implementering af AI-løsninger i tæt samarbejde med vores Senior Operations Manager
Hjælpe med at drive projekter, der forbedrer og automatiserer arbejdsgange på tværs af markeder
Du er proaktiv, organiseret og har stærke koordineringsevner. Du har interesse for teknologi, CRM-systemer eller AI og er ikke bange for at tænke i nye løsninger. Du trives med ansvar, har blik for detaljer og motiveres af at gøre komplekse ting mere enkle.
Har erfaring med operations og koordinering
Kommunikerer flydende på både engelsk og dansk
Har teknisk forståelse og en interesse for digitale værktøjer, automatisering og AI
Trives i en rolle med mange kontaktflader og arbejder struktureret og selvstændigt
Har lyst til at være en del af et team, hvor vi hjælper hinanden og har højt humør
Send os en kort ansøgning og dit CV – fortæl os, hvem du er, hvad du har lavet, og hvorfor du vil være en del af GoMore.
Har du spørgsmål til stillingen, så skriv til Head of Central Operations, Josephine Ahlefeldt-Laurvig. Vi glæder os til at høre fra dig!
This job comes with several perks and benefits