Er du serviceminded til fingerspidserne, tager ansvar helt naturligt, og kan smidigt hoppe mellem mails, systemer og kundedialog? Så er du måske vores nye kollega i About Vintage – en dansk designvirksomhed i vækst, med passion for kvalitet, æstetik og en ekstraordinær kundeoplevelse.
Hos os bliver du en vigtig del af et ambitiøst, ungt team med højt humør og stærk holdånd – hvor ingen arbejdsdag er helt ens.
About Vintage er et dansk ur-brand, etableret i 2014, med global afsætning til mere end 60 lande verden over.
I juni 2017 åbnede vi vores første Flagship Store i hjertet af København på Gothersgade 97.
Vi søger lige nu en ny kollega til vores kundeserviceteam, hvor du også vil fungere som butiksmedarbejder i vores Flagship Store.
Dansk og international (engelsk) online kundeservice
Kundebetjening og salg i vores butik på Gothersgade
Håndtering af reklamationer og reparationer
Pakning samt forsendelse af online-ordrer
Diverse praktiske ad hoc opgaver i forbindelse med dagligdagen i butikken
Er imødekommende, ansvarsfuld og har et højt serviceniveau
Har en struktureret tilgang til dine opgaver
Kan arbejde selvstændigt, men også i tæt samarbejde med kollegaer
Kan opbygge et indgående kendskab til vores produkter, så du på bedst mulig vis kan guide vores kunder
Er flydende på dansk og kan begå dig på engelsk
Kan arbejde eftermiddage + weekend (lørdage)
Kan få selv den mest utilfredse kunde til, at gå hjem med et smil på læben
Erfaring fra butik, salg og/eller kundeservice vil være en fordel, men ikke et krav
Har interesse for ure og godt design – dog er det ikke et krav, da ambitioner og evner vægtes højere
Et ungt og dynamisk arbejdsmiljø i en scale-up virksomhed med fart på
Mulighed for personlig og professionel udvikling
Det perfekte studie- eller fritidsjob på 10-15 timer om ugen, med mulighed for mere
God fast timeløn
Har dette fanget din interesse, så send din ansøgning, CV med billede samt andre relevante dokumenter via the Hub.
Jobsamtaler holdes løbende, så hvis du er interesseret så send din ansøgning hurtigst muligt.
Opstart snarest muligt.
Vi glæder os til, at høre fra dig!
Nikoline
About Vintage
This job comes with several perks and benefits