Riddlehouse søger tre skarpe SOME-talenter, der sammen kan løfte vores online tilstedeværelse til nye højder! Vi leder efter et dynamisk team, der kan kombinere kreativitet, strategi og eksekvering for at skabe content, der ikke bare ser godt ud – men som også konverterer.
🎨 Creative Content Specialist – Den kreative mastermind. Du er idérig, skarp på trends og kan finde den skæve vinkel, der gør, at vores content skiller sig ud. Du elsker storytelling og har en naturlig fornemmelse for, hvad der fanger folk på sociale medier.
📊 Social Media Strategist – Forretningsforståelsen. Du forstår samspillet mellem markedsføring og salg og ved, hvordan vi bruger vores SOME-kanaler til at skabe reel værdi. Du kan analysere data, vurdere, hvad der virker, hvad der skal justeres, og sikre, at vi arbejder strategisk med vores indhold.
📸 Content Producer – Eksekveringskraften. Du har styr på videoproduktion, redigering, grafisk design eller lignende og kan eksekvere på idéerne og få dem til at se brandgodt ud. Har du erfaring med AI-genereret content eller teknologiske værktøjer, der kan optimere vores produktion? Så er det et kæmpe plus! Vi vil meget gerne have en person, der kan bringe nye teknologiske muligheder i spil og udvikle vores content med AI.
I arbejder hver 10-15 timer om ugen og supplerer hinanden i et team.
I vil løbende holde koordinationsmøder med staben, fremvise content-planer og sikre, at vi hele tiden er aligned i forhold til vores årshjul samt eventuelle nye muligheder, der måtte opstå.
Vi opererer primært på Facebook, Instagram og TikTok, men vil også meget gerne have gang i LinkedIn for vores B2B-forretning.
Selvom I hver har jeres spidskompetencer, forventer vi, at I har forståelse for hinandens områder og samarbejder tæt for at skabe det bedste mulige indhold.
Send din ansøgning (eller din kreative ansøgningsform) til os senest d 1 april 2025. Markér gerne, hvilken af de tre stillinger du søger.
Vi glæder os til at modtage ansøgningerne – og hvis du kender nogen, der kunne være et perfekt match til en af de andre stillinger, så del endelig opslaget eller tag fat i dem! 🚀
This job comes with several perks and benefits