Du er uddannet finansøkonom, finansbachelor eller har en traditionel bankuddannelse og har dine certificeringer i orden. Måske har du allerede overvejet at blive selvstændig, men endnu ikke taget skridtet - eller også har du taget dine første skridt. Her er muligheden for at blive selvstændig og stadig være på et hold.
Vi leder efter en uvildig og selvstændig formuerådgiver med mod på at opbygge og udvikle både fysisk og digital rådgivning til hele kunderejsen
Kan du se dig selv i “Fleksibilitet, høj kvalitet i rådgivning, uvildighed og mulighed for at definere fremtidens rådgivningsstandard”, så skynd dig at læse videre.
Her er en sjælden mulighed for at blive en del af en hurtigt voksende fintech, hvor uvildig finansiel rådgivning og muligheden for at stå i spidsen for og drive sin egen portefølje er centrale omdrejningspunkter.
I Dreamplan er vi på en mission om at gøre finansiel rådgivning til alle. Vi vil gerne være med til at sikre, at almindelige mennesker får mest muligt ud af deres penge. Vi forstår vores kunder, vi forstår deres udfordringer, og vi brænder for at hjælpe dem.
Som finansielle rådgivere vil vi være proaktive sparringspartnere for vores kunder, og det er vigtigt for os, at møde kunderne der, hvor de er.
Proaktiv helhedsrådgivning og sparring med alle slags kunder om alt relateret til finansiering af deres liv, mål og drømme.
Ansvarlig for din egen kundeportefølje og løbende arbejde for at udvide porteføljen og opbygge en gruppe af formuerådgivere
Være proaktiv over for både eksisterende og potentielle kunder
Kommunikere helhedsorienteret og struktureret
Opbygning af eget rådgiverteam koordineret med virksomhedens vækst.
Opsøgende, proaktiv og resultatorienteret
Tage initiativ til, planlægger og deltager i aktiviteter, fx webinars, SoMe opslag, gå-hjem-møder og andre events
Mulighed for at blive involveret i udviklingen af digital understøttelse af rådgivningen
Løbende udvikling af processer, strukturer og kultur i ‘afdelingen’
Du har lyst til at skabe et hold, hvor kundebehovene er i fokus og den uvildige rådgivning en klar konkurrencefordel. Du er imødekommende og tillidsvækkende og er drevet af at blive “herre i eget hus”, skabe din egen kundeportefølje og blive aflønnet derefter. Du er initiativrig og sætter en ære i at være dine kunders bedste økonomiske sparringspartner. Arbejdet med nye kunder er vigtigt, derfor er det en af dine fornemmeste opgaver at bidrage til en positiv kundeudvikling
Vi har licens fra Finanstilsynet til at yde formuerådgivning og boligkreditformidling (FTID 35166 og FTID 43055). Vi har bygget en softwareplatform, der ikke kun kan hente data fra en række forskellige datakilder og levere en finansiel plan over tid, men også give vores kunder mulighed for optimering og justering af vores anbefalinger til deres behov og risikoprofil.
Du bliver en del af en fintech med et åbent og samarbejdende team, hvor du bliver hørt og kan gøre en forskel. Der er allerede 3 andre rådgivere og en lang række kolleger med andre fagligheder, som er her for at understøtte finansiel rådgivning med den bedste teknologi.
Vi er et team på +20 medarbejdere fra hele verden, som består af finansielle rådgivere og kundeservice, kommunikations- og marketingspecialister, front- og backend-udviklere og beregnere.
Rådgiverne i Dreamplan er alle danske, men til hverdag taler vi engelsk i teamet, og vi arbejder alle derfra, hvor vi arbejder bedst (det være sig Lissabon, Vejle, Mumbai, Gudhjem, København eller vores sofa). Vi har kontor i København, og du er velkommen til at arbejde fra kontoret, hjemmefra eller fra sommerhuset - bare der er en god internetforbindelse.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Send din ansøgning snarest muligt, da vi afholder samtaler løbende.
This job comes with several perks and benefits