Specialist i B2B Marketing og CRM og Marketing Automation
Er du passioneret omkring B2B marketing og salg, og vil du være med til at skabe værdi for vores kunder gennem målrettede digitale aktiviteter ? Stack søger en dygtig og resultatorienteret B2B marketingekspert med speciale i email marketing, og forståelse af LinkedIn og Meta (Facebook/Instagram). Hvis du har en stærk forståelse af, hvordan man opbygger effektive strategier og salgstragte til B2B-markeder, vil vi gerne høre fra dig!
Stack er et bureau, der fokuserer på effektive og skalerbare salgs- og marketingprocesser. Vores mantra er, at vores processer skal kunne “kommes på flaske” og skaleres til mange kunder. På sigt vil Stack skabe og sælge online kurser samt andet materiale, som skal levere merværdi til kunderne, og vil bidrage til målet om skalerbar vækst. Stack har allerede en god håndfuld kunder, og en god kø af interesserede emner.
Som B2B marketing specialist hos Stack vil du spille en central rolle i at hjælpe vores kunder med at vokse gennem effektive B2B marketingtiltag. Dine primære arbejdsopgaver vil inkludere:
Udvikling af B2B email marketingkampagner: Planlægning, opsætning og optimering af segmenterede email flows og kampagner, der genererer leads og fastholder eksisterende kunder. Vi arbejder primært med CRM-systemer som ActiveCampaign til at automatisere og effektivisere email marketing.
Forstå B2B salgstragte og optimere: Forståelse af kundens nuværende salgs-setup, samt opsætning af nye effektive tiltag – både på papir samt implementering.
Strategisk brug af LinkedIn og Meta: Oprettelse og håndtering af B2B-annoncer på LinkedIn og Meta-platformene for at sikre optimal synlighed og engagement hos målgruppen.
Analyse og optimering: Løbende overvågning af performance på tværs af kampagner og platforme. Du vil være ansvarlig for at analysere data og foretage justeringer for at sikre, at kampagnerne leverer maksimale resultater.
Samarbejde med kunder: Du vil være i tæt dialog med vores kunder for at forstå deres behov, udarbejde skræddersyede løsninger og sikre, at deres marketingmål opnås.
Erfaring med B2B marketing, særligt inden for email marketing, LinkedIn og Meta-annoncering.
Erfaring med CRM-systemer som ActiveCampaign eller lignende marketing automation-platforme.
Stærk forståelse for digital marketingstrategi og evne til at optimere kampagner baseret på data.
Gode kommunikationsevner og erfaring med kundekontakt og rådgivning.
En kreativ og analytisk tilgang til problemløsning.
En spændende og alsidig stilling i et dynamisk team.
Muligheden for at arbejde med en bred vifte af B2B-kunder fra forskellige brancher.
Fleksible arbejdsforhold, og kontor på Købmagergade 62, 4. sal København K
Løbende kompetenceudvikling og mulighed for at præge din egen karriere.
Hvis du er klar til at tage næste skridt i din karriere og hjælpe vores kunder med at opnå succes gennem effektiv B2B marketing, så send din ansøgning og CV til os.
Vi glæder os til at høre fra dig!
This job comes with several perks and benefits