Den her stilling er for dig, som er fagligt forelsket i at udarbejde SEO strategier og sammen med kollegaer og kunder eksekvere på de strategier med en “samme side af bordet” mentalitet. Du har en stærk forståelse for, hvordan SEO kan bidrage i et større marketingmix, og er ikke bange for at tage styring i samarbejderne.
Foruden arbejdet med vores kunder, holder du også af både at lære op og lære fra dig. Vores team er nemlig slet ikke bygget færdigt - vi er kun lige begyndt, og det betyder både, at der kommer flere til og at vi har en forpligtelse overfor hinanden for at dele viden.
I samarbejde med resten af vores search- og strategi team, vil du få ansvaret for at udarbejde SEO strategier, som du efterfølgende vil have ejerskab på at håndtere og eksekvere. For nogle af vores kunder, er kanalen en bærende del af deres strategi, hos andre er det et led i en større strategi på tværs af flere kanaler.
Hos Be frank arbejder vi sammen med vores kunder, og kræver en aktiv dialog om alt fra eksekvering til resultater. Derfor forventer vi også, at stille dig i forreste linje i dialog med kunden. For her gemmer vi ikke specialister væk bagerst i lokalet, men skubber dem forrest, hvorfor vi har valgt at kalde rollen for Consultant.
Vi forestiller os, at du har mindst 3 års hands-on erfaring med SEO fra bureau. Men i virkeligheden er dine ambitioner om fremtiden det langt vigtigste.
Vi bor i Talent Garden på Holmen, lige bag Operaen. Her er vi en del af en større familie af entreprenante virksomheder, der også ofte mødes på tværs af kontorer til fredagsbarer, padel-kampe, frokoster, vidensdeling og alt muligt andet! For os er det at omgive os med spændende og inspirerende mennesker enormt vigtigt for vores kultur såvel som vores hverdag.
Be frank er et lille nørdet marketing agency med hjemstavn i København, kærlighed til Google, data og tætte relationer.
Vi er det agency man arbejder med, hvis man ønsker at vinde sin kategori online, i et samarbejde der foregår fra ‘den samme side af bordet’. Det betyder samarbejder, der er ukomplicerede. Der er ligetil. Der er i en dialog, som er ligefrem og oprigtig hele vejen igennem. Fælles for vores kunder er, at de både har forventninger og tillid i top. Der bliver ikke kun præsenteret grønne tal og data der går frem. Hos os har de vigtige nuancer en lige så stor plads ved bordet.
Hos os er det den faglige stolthed, som skal bære projektet mod vores endemål - at blive en digital inkubator, som er med til at bygge forretninger. Det endemål, vil vi elske at fortælle dig mere om!
Vi forventer, at du som minimum opfylder det meste af det her:
Du har (mindst) 3 års erfaring med SEO, og evner både at eksekvere og håndtere projekter effektivt
Du har god struktur og er selvdisciplineret. Hos os har vi en struktureret ramme med høj grad af frihed, hvilket kræver, at du udfordrer dig selv og tager ansvar
Du er i stand til at rådgive vores kunder i overensstemmelse med deres kommercielle mål for samarbejdet
Du er flydende i Ahrefs, Google Analytics, Tag Manager og andre vigtige værktøjer.
Du tør tage del i vores ‘frankly speaking’ sessioner under kundemøder, hvor vi italesætter det, som ikke fungerer, uanset hvor ansvaret ligger
Du har forståelse for andre kanaler, og de roller SEO kan spille i et mix af kanaler
Du tager ejerskab over dine kunders projekter, og er ikke bange for både at stille krav til kollegaer og kunder
Det kunne også være fedt, hvis du kan det her:
Spille Exploding Kittens, og ved præcis hvornår du skal smide dit eneste NOPE kort
Slår en solid bandeja når du spiller padel
Kan strikke og/eller hækle alt du skal bruge til at cykle på arbejde i København om vinteren
… og hvis du ikke kan tjekke dem alle af, så smid alligevel en ansøgning - vi leder nemlig mest af alt efter en mega fed kollega, der er nysgerrig på at lære (både selv og fra sig), vil tage et stort ansvar i en lille forretning og som passer perfekt ind i vores lille bobbel af gode mennesker.
This job comes with several perks and benefits