Vi har lavet en app, dovento. På dovento kan man deltage i lokale events lavet af andre brugere, eller selv oprette sine egne events. Det kan være alt fra rundbold i parken, brætspilsaften, gåtur, drinks efter arbejde, og hvad ellers man kan finde på. Alle, der deltager i et event, har adgang til en chatgruppe, så man kan koordinere de sidste detaljer.
Vi har selv udviklet appen fra bunden af, og appen har været live på IOS i lidt over en måned. Android versionen er vi ved at være i mål med.
Vi har allerede set en flot interesse med mange downloads og aktive brugere. Men for at tage næste skridt og få vores community til at vokse endnu mere, søger vi en dedikeret medstifter eller en marketingekspert, der kan bringe vores online tilstedeværelse til nye højder.
Vi leder efter dig, der er stærk inden for online marketing og som ved, hvordan man skaber vækst gennem platforme som Meta, TikTok, Snapchat, Reddit – eller hvad du ellers kan komme i tanke om. Du behøver ikke være ekspert i alle kanaler, men du skal have en solid grundforståelse og, vigtigst af alt, lysten til at lære og eksperimentere.
Lidt om os: dovento holdet består lige nu af 2 personer, Christoffer og Anastasia.
Christoffer har udviklet appen og er den tekniske del af virksomheden. Han har tidligere arbejdet med RPA robotter og solgt den virksomhed han grundlagde. Anastasia har tidligere arbejdet som head of product i et LinkedIn bureau, og derefter arbejdet freelance. Hun fokuserer på den overordnede strategi, men vi har brug for flere hænder til at opbygge en stærkere online tilstedeværelse.
Du vil arbejde tæt med Anastasia, hvor I sammen skal løfte dovento til nye højder.
Da dovento endnu ikke er monetized, kan vi desværre ikke tilbyde løn – endnu. Vi arbejder aktivt på at sikre funding. Da vi ikke kan tilbyde løn eller andre luksuriøse goder, kan vi tilbyde dig god stemning, en fed app, og procenter i virksomheden, da du vil spille en afgørende rolle fra starten af.
Vi kræver ikke, at du har en speciel uddannelse, vi gider ikke se dit karaktersnit, og vi forventer ikke at du har 100+ års erfaring. Vi vil i stedet bare gerne finde den helt rigtige, som gerne vil skabe dovento med os.
Så smid nogle få linjer om dig selv, og hvorfor du synes det er spændende, og send gerne ind dit CV.
This job comes with several perks and benefits