Er du klar til at tage styringen på vores kommercielle tekster? Vi søger en kommerciel teamleder til at styre produktionen af vores nyhedsbreve, blogs og tekster på vores sites. Det er en nyoprettet stilling i et spændende miljø inden for formidling af rejse-, velvære-, og madoplevelser.
Du sidder formentligt allerede i dag i en stilling, hvor du udarbejder og redigerer kommercielle tekster og er god til det. Du er kommunikationsmæssigt uddannet, måske journalist eller cand. mag.
Du staver og skriver grammatisk 100 % fejlfrit
Du har dokumenteret erfaring i redigering og udvikling af kommercielle tekster
Du har et udpræget organisator-gen
Du arbejder effektivt og fokuseret i en travl hverdag med mange deadlines
Det er en fordel, hvis du har erfaring med SEO-tekster.
På den menneskelige side er du en god kollega, som tager ansvar for de fælles mål. Du ved, at en succes afhænger af en holdindsats og du kan både udvikle og inspirere folk omkring dig.
Daily Media er et mediehus specialiseret i at formidle gode mad-, velvære- og rejseoplevelser til de danske forbrugere gennem de stærke brands www.downtown.dk, www.takeoffer.dk, www.niche.dk og www.spisibyen.dk, som har gjort hverdagen bedre og billigere for flere end 1 million danskere.
Vi har store vækstambitioner. Vores succes afhænger af vores evne til at formidle oplevelserne til vores kundegrupper. Her kommer du til at spille en nøglerolle.
Du bliver en del af et team som er rig på både munterhed, hjertevarme og professionalisme. Vi gør meget ud af, at der er et godt arbejdsmiljø og en god og uformel omgangstone.
Vi kan tilbyde en spændende arbejdsplads, hvor du får muligheden for at arbejde i et unikt fællesskab med højt til loftet.
Hos os vægter vi frihed under ansvar, og vi giver dig mulighed for at præge stillingen selv.
Du får en fast løn og en fordelagtig sundhedsforsikring.
Og vigtigst af alt, bliver du en del af et team på ca. 30 dedikerede og dygtige medarbejdere, hvor vi prioriterer sociale arrangementer og hygge.
Vi har gode praktiske forhold med et kontor lige i centrum af Kbh tæt på offentlig transport, samt god frokost- og kaffeordning.
Stillingen er fuld tid.
Adresse: Trommesalen 5 Kbh. V. et stenkast fra Hovedbanegården
Løn: efter erfaring og kvalifikationer.
Spørgsmål vedr. jobbet kan sendes til Troels Rosted Christensen, Direktør for Marketing, Analytics og Content
This job comes with several perks and benefits