Vil du være del af et dynamisk og passioneret team, der stræber efter at skabe den bedste brugeroplevelse? Så er det nok dig, vi leder efter!
I GoMore hjælper vi mennesker med at dele biler. På den måde kan vi mindske antallet af biler i byerne, så vi passer bedre på vores planet. Vi hjælper over 3 millioner mennesker i syv forskellige lande med samkørsel, privat biludlejning og privatleasing, hvor du kan udleje bilen, når du ikke selv bruger den.
Lige nu leder vi efter en serviceminded og skarp dansktalende Customer Care Assistent til vores Customer Care team i Danmark. En af vores vigtigste opgaver er at hjælpe vores medlemmer, når de har brug for det, og det er vigtigt for os, at vi konsekvent leverer den bedste service. Du skal derfor være god til at lytte, mægle og effektivt løse alle slags henvendelser fra vores medlemmer.
Stillingen er deltid, og timerne vil primært ligge i hverdagene indenfor vores åbningstid fra kl. 09-17, samt i weekender og på helligdage. Arbejdet vil finde sted fra vores skønne hovedkontor i indre København.
Vi søger en åbensindet, løsningsorienteret og struktureret person, der er god til at tale med alle slags mennesker, og som vil være med til at sikre at vores medlemmer får den bedste service. Det er vigtigt, at du kan lide vores koncept, og at du motiveres af at hjælpe andre mennesker. Vi elsker udadvendte og sjove typer, der kan lide en energisk hverdag og sætter pris på at være social både på og udenfor arbejdspladsen.
Supportere og rådgive vores medlemmer med alle slags henvendelser
Hjælpe og løse komplekse sager i samarbejde med vores forsikringspartner
Hjælpe vores medlemmer med at blive endnu bedre brugere af GoMore
Validere nye og eksisterende medlemmer
Ad hoc opgaver der forbedrer arbejdsgange i teamet og den generelle kundeoplevelse
Du kan kommunikere klart på dansk og engelsk i tale og skrift
Du har tidligere erfaring med kundeservice
Du har gode kommunikative evner og forstår at gøre komplekse ting lette at forstå
Du formår at møde vores medlemmer i øjenhøjde, på en empatisk og venlig måde
Du har gåpåmod og følger altid alle dine opgaver til dørs
Du er en holdspiller, men kan også arbejde selvstændigt
En vigtig rolle i en vækstvirksomhed med en stærk digital platform, hvor der er mulighed for at vokse
At du bliver del af et ungt og engageret team
En social arbejdsplads med gode faciliteter og sociale arrangementer
En fleksibel hverdag med indflydelse på vagtplanlægning, hjemmearbejde og varierende opgaver
Årlige arrangementer med alle GoMores syv markeder
Send os hurtigst muligt en motiveret ansøgning om, hvorfor du er den rette til opgaven. Vi vil gerne høre, hvem du er, hvad du tidligere har lavet, og hvorfor netop du er den rette til stillingen. Ansøgningen skal være max én side + CV med vellignende foto. Vi kalder løbende ansøgere til samtale.
Startdato: Hurtigst muligt
This job comes with several perks and benefits