Er du FULLSTACK udvikler med versaler inden for .NET og Angular? Og er du ikke bange for andre programmeringssprog end førnævnte? Så kan du få en vigtig rolle i videreudviklingen af Estatetools banebrydende software.
Estatetool er fremtidens løsning til ejendomsbranchen, der spænder hele boliglivscyklussen fra projektbyggeri, til udlejning/salg og hele vejen til administration af den enkelte bolig. Med vores produkter tilbyder vi mæglere, projektudviklere, bygherrer og administratorer de bedste forudsætninger, via et datadrevet approach, for at markedsføre og administrere deres ejendomme og boliger.
Estatetool samarbejder med og leverer software til nogle af de største aktører i branchen, herunder internationale kapitalfonde, pensionskasser og private aktører. Vi forventer at vækste kraftigt over de kommende år, hvor målsætningen er at styrke vores position på det danske marked og blive en markant leverandør i hele Skandinavien.
Vi søger dig, der elsker iværksætteri, at eksekvere og at drive opgaver i mål, når vi sammen skal optimere, videreudvikle og brainstorme på nye løsninger til vores next-level ejendomssystem, der selvfølgelig skal forblive markedets bedste!
Din rolle bliver at deltage i udviklingen af vores samlede Estatetool system til afsætning og administration af boliger og erhverv. Du vil i starten primært programmere i .NET og Angular, og kommer til at indgå i et dedikeret team med en PO, en Scrum Master / Projektleder, samt andre udviklere og et design team. Udover det danske team bestående af ca. 15 personer, har vi har også et offshore team med 15+ udviklere.
Du kommer til at:
Være med i udviklingen af vores marketingsystem i .NET og Angular
Deltage i processen med at sammenlægge vores marketingssystem- og administrationssystem til ét samlet system
Løse komplekse udfordringer i tæt samråd med vores design team
Viderudvikle vores løsning til samlet plug n' play pakke der har fokus på hele ejendoms-processen
Vi forestiller os at du:
Har 5+ års erfaring som udvikler, primært fokuseret på .NET
Forstår og kan skrive SQL-statements, og ved, hvad forskellen er på en inner og en outer join (Vi bruger MariaDB/MySQL)
Har erfaring med at arbejde i Angular, eller et andet frontend framework
Kan fremvise produkter der er i markedet
Har erfaring og/eller interesse for full-stack udvikling hvor løsninger er bygget op fra bunden af
Er god til at afslutte opgaver og overholde deadlines
Taler og skriver flydende engelsk, så du let kan samarbejde med dine kommende kollegaer offshore
Det vil være en bonus hvis du:
Har erfaring med komplekse forretnings-processer
Har erfaring med Azure DevOps
Har lyst til at arbejde i et agilt Scrum baseret setup
Vi tilbyder:
En udfordrende hverdag med stor variation i opgaverne
Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
Et spændende job i gode lokaler, centralt beliggende på Toldbodgade
Gode og imødekommende kolleger, hvor humøret er højt
Hyggelige sociale arrangementer, som fredagsbar, team-middage, sommerfest mv.
Løn efter kvalifikationer
Frokostordning og fri snacks, sodavand, kaffe, the mv.
Velkommen til et visionært kontor med ”højt til loftet”
Glæd dig til en fed hverdag i vores flotte, gamle kontorhus i hjertet af København. Flot havneudsigt og iskaffe venter lige uden for døren, og indenfor sidder vi klar til at byde dig velkommen i et energisk og humoristisk team, og en chef der indbyder til tillid og stor frihed i arbejdet.
This job comes with several perks and benefits