Vil du gøre en forskel for Danmarks sikkerhed? Den globale sikkerhed og stabilitet er under pres og det ses blandt andet i det arktiske område, der præges af stigende spændinger.
MDSI leder efter et antal analytikere til analyse af satellitdata, herunder billeder, med særligt fokus på danske interesser i Arktis.
MDSI har påtaget sig en opgave for Forsvaret med overvågning af dansk territorie i Arktis. Der er tale om en operativ opgave, der indebærer fusion af forskellige informationer og analyse af disse, herunder primært analyse af materiale fra billeddannende sensorer.
Vi vil, når vi er fuldt operative, bemande kontoret 24/7/365, så som ansøger skal du være indstillet på at arbejdet også kan foregå om aftenen og i weekender.
Kandidater til stillingen skal have gode interpersonelle og analytiske egenskaber. Tidligere erfaring med efterretningsanalyse, billedanalyse (IMINT) eller GIS vil blive vægtet.
Analytisk sans (evt. fra efterretning, efterforskning o.l.)
Uddannelse eller erfaring med GIS, Remote Sensing, billedanalyse eller andre beslægtede områder ses som et plus
Dansk og engelsk sprog i skrift og tale
Det er et krav at kunne sikkerhedsgodkendes af Forsvarets Efterretningstjeneste (MDSI ansøger på dine vegne. For at undgå forsinkelser i denne proces er det vigtigt at du ikke har boet udenfor Danmarks grænser i en periode på over seks måneder indenfor de seneste seks år.
Du er struktureret, analytisk og detaljeorienteret
Du har et operativt mindset og bidrager selvstændigt til opgaven
Du ser mønstre og tænker gerne ud af boksen
Du har interesse for områder såsom Geospatial analyse, remote sensing, AI, satellitovervågning og billedanalyse
Først og fremmest tilbyder vi de rette ansøgere mulighed for at være med helt fra opstarten i dannelsen af en operativ kapacitet indenfor analyse af satellitdata. Du kommer således til at spille en rolle i at tilrettelægge arbejdsgange, udvikle arbejdsmetoder og præge den fremtidige udvikling af området.
Vi tilbyder en fleksibel tilgang til arbejdet og giver herunder mulighed for hjemmearbejde efter nærmere aftale.
Du vil gennemgå træning og sidemandsoplæring, og vi opfordrer både erfarne og uerfarne kandidater til at ansøge.
MDSI tilbyder alle ansatte sundhedsforsikring, tandforsikring og pensionsordning. Vores kontor er placeret på indre Østerbro med god adgang til offentlig transport.
Med vores gode kendskab til forsvarets operationer, specialiserer MDSI sig i udvikling af højteknologisk udstyr og kapabiliteter. MDSI har siden 2019 indgået i et multinationalt samarbejde fokuseret omkring satellitovervågning (eksempelvis fartøjs- og oliedetektering) i Arktis. Baseret på den erfaring etablerer MDSI nu vores billedanalysecenter i København.
Pt. er vi 19 medarbejdere i MDSI, men vi forventer at udvide vores team med 6-7 kollegaer inden nytår.
MDSI opfordrer alle med interesse i stillingen til at sende CV og kortfattet ansøgning, hvori du beskriver dine kompetencer og din motivation, snarest muligt.
Vi behandler din ansøgning med fuld fortrolighed.
Vil du gerne vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte os.
Tiltrædelse: 1. september 2024
Beskæftigelses art: Fuld tid.
Arbejdssted: København Ø
Løn og ansættelsvilkår: Efter kvalifikationer
Hjemmeside: www.mdsi.dk and www.idg.network
This job comes with several perks and benefits