Er du i gang med en relevant kommunikations- eller marketinguddannelse, og ønsker du at få omsat teori til praksis?
Vil du have indblik og praktisk erfaring i arbejdet med strategisk, taktisk og kreativ digital branding, kommunikation, rådgivning og salg? Og arbejde med kunder, brugere, partnere, og kolleger i Danmark, og internationalt?
Så er du måske vores næste praktikant hos Invoicery Danmark. Som praktikant hos os kommer du til at prøve kræfter med det hele – og du er selv med til at præge din hverdag. Du bliver fra første dag en del af teamet på lige fod med resten af dine kollegaer.
Vi yder fuld erkendtlighed i hele praktikforløbet.
Rollen er til en vis grad fleksibel, og vi vil sammen med dig tilpasse den så den passer til din uddannelsesbaggrund og de ønsker du måtte have ift. arbejdsopgaver osv.
Vi tilbyder et praktikforløb, hvor du kan teste din viden og erfaring fra dine studier og få brugt din kreativitet, mens du lærer fra det rigtige arbejdsliv i en dansk virksomhed. Du vil få dét ansvar, du selv ønsker og tager, og vil være et fuldt medlem af vores team.
Opgaverne og udfordringerne er konkrete, og leder oftest til gode resultater både for dig og os, som vi kan fejre og udnytte sammen. Kan du se dig selv i nogle eller mange af dem, så håber vi du hiver fat i os hurtigst muligt!
Praktisk info: Fleksibelt setup i forhold til hvornår du selv vil bruge tiden, også i forhold til dine studier og eksamener.
Varighed: September til december 2024.
Arbejdsplads: Hybrid arbejdsplads. Du vil have mulighed for at få en on-the-fly plads på SoHo Nomads, I København, og du kan også arbejde hjemmefra.
Arbejdstid: 30-37 timer pr uge
Interesseret? Så send os dit CV og en kort motivation.
At stå for at udarbejde content, herunder både visuals og copywriting
At være med til at udvikle kampagnekoncepter og idegenerere
Analyseopgaver; research og markeds- og konkurrentanalyser
Projektledelse og koordinering
Udvikling og eksekvering af SoMe strategi og implementering
Udkast til nyhedsbreve, PR, blogpost el. lign. events, PR, sponsorships, partnering m.m.
... og andre opgaver du selv synes kunne være spændende at være med i.
Du kan tænke frit og kreativt
Du er i igang med en relevant uddannelse
Du synes du har flair for sociale medier - eller har lyst til at lære det
Du har en fundamental forståelse for logikker og sammenhænge
Du er selvstændig, men kan også arbejde godt i et team
Du kan arbejde i G-suite, bl.a. Gmail, Sheet, Docs, Drev, og kreativt software til produktion, m. fl.
Du er proaktiv og har lyst til at lære
Vi er passionerede i alt vi gør sammen med vores kunder. Arbejdsmiljøet i Danmark, hos vores svenske moderselskab og kolleger i Norge, Finland og Frankrig er uformelt og samtidig fokuseret på høj standard og professionalisme.
Invoicery Danmark ApS tilbyder freelancere, konsulenter og en lang række selvstændige et enkelt, sikkert og trygt alternativ til at starte egen virksomhed. Invoicery tager hånd om alt dét besværlige med bogføring, moms, forsikringer under arbejdet, angivelser og betaling til skat hhv. moms, med mere. For os er det vigtigt at vore kunder hurtigt og enkelt kan sende en faktura og udelukkende kan fokusere på arbejdet og det de gør for og med deres kunder.
Vi er et en koncern i hastig vækst,og har siden 1999 hjulpet +150.000 freelancere, konsulenter og virksomheder til at levere deres arbejde trygt, uden risiko og med sikkerhed for betaling fra deres kunder på BTC markedet. På BTB markedet ansætter vi og organiserer arbejdskraft til f.eks. virksomheder, platforms- og vækstselskaber. Kunder er blandt andet ledende aktører i segmenterne “last mile delivery”, media-produktion og konsulentydelser inden for en lang række specialist-segmenter. Invoicery Group AB, børsnoteret i Sverige, er aktiv med selskaber i 4 lande, med en nettoomsætning på +1,659 mia. SEK i 2022.
For yderligere information og spørgsmål: Venligst kontakt Country Manager Klaus Lennard Pedersen, se kontakt info!
This job comes with several perks and benefits