Vil du være med til at give en personlig og professionel oplevelse i vores butik? Har du en naturlig evne til at tale med nye mennesker og skabe en tryg og afslappende atmosfære? Så er det nemlig dig, vi leder efter!
Vi søger en engageret medarbejder til at blive en del af vores butik i København. Som salgsassistent vil du have en central rolle i at præsentere vores produkter på en indbydende og informativ måde. Du vil være ansvarlig for at demonstrere vores udvalg af produkter og samtidig skabe en lærerig, sjov og tryg atmosfære for vores kunder og gæster.
Du er mødestabil og tager ansvar.
Du har en naturlig evne til at kommunikere og elsker at tale med mennesker.
Du er entusiastisk og brænder for at præsentere og sælge vores produkter på en engagerende måde.
Du forstår vores univers og deler vores værdier samt kan være med til at skabe en positiv og inkluderende atmosfære, hvor vores kunder og gæster føler sig velkomne og trygge.
Som salgsassistent i Peech vil du være ansigtet, man møder i butikken. På en arbejdsdag skal du, udover at betjene kunder, også pakke ordre fra webshoppen. En arbejdsdag vil derfor både bestå i at pakke ordre, betjene kunder, betjene kundetelefon og chat, modtage varer samt andet forefaldende arbejde der naturligt er forbundet med denne stilling. Der kan være travlt, og det er derfor vigtigt at du kan holde hovedet koldt i travle situationer.
Vagterne ligger:
Mandag kl 15 til 19:30
Onsdag kl 11:40 til 19:30
Hver anden lørdag kl 11:40 til 19:30
Dette job vil være ideelt som et studiejob, da det vil være omkring 10-20 timer ugentligt. Arbejdet foregår i vores butik på Guldbergsgade 25 på Nørrebro. Udover at være salgsassisent, vil der også være mulighed for at tage vagter som Peechy Party-vært.
Vi søger også rengøringspersonale til både vores butik og vores kontor (der ligger 7 minutters gågang fra butikken). Udover de normale timer, vil der her være ca 7 timers ugentligt arbejde. Det er dog ikke obligatorisk, at tage rengøringsarbejdet for, at ansøge stillingen.
OBS Du kan kun vedhæfte en fil i ansøgningen, saml gerne dit CV og ansøgning i ét samlet dokument.
Ansøgningsfrist er d. 22. april. Vi tager ikke imod ansøgninger på mail eller i butikken.
Vi ser frem til at høre fra dig! 🍑
This job comes with several perks and benefits