Ønsker du at arbejde i et ægte iværksættermiljø i en SaaS virksomhed, der arbejder med kunder i bilbranchen? Og kunne du tænke dig at være med til den digitale transformation af bilbranchen? Så er det her noget for dig.
Vi hjælper bilindustrien med at maksimere kundefastholdelse og har brug for dig til at hjælpe os. Vi arbejder med de mest prestigefyldte mærker i verden såsom Audi, VW, Porsche, SKODA, Seat, Peugeot, Opel, Suzuki, Toyota, KIA og Citroën, og vi vokser stærkt.
Vi leder nu efter en dedikeret, nysgerrig og stabil kollega til vores dynamiske og energiske Customer Success team, som tager sig af alle vores kunder, der anvender vores løsninger: Autoflows og Autoflows CX. Vi er et meget positivt og uformelt team, og vi søger en engageret kollega, der vil bidrage til vores vækst. Vi er stolte af vores høje tilfredshed blandt vores kunder og gør hver dag vores bedste.
Vores Customer Success team fordeler sig i to områder: commercial og technical. Denne rolle er i vores tekniske del af teamet. Tilsammen har vi fokus på relationen til vores kunder og laver onboardings, opfølgning, træning og support. Den digitale del af teamet sørger for at løse henvendelser fra kunder, og vi har derfor også nogle højt specialiserede tekniske kollegaer i teamet. Dit fokus vil være at løse henvendelser i vores ticket-platform Zendesk samt over telefonen. Du vil derfor være i daglig kontakt med vores kunder omkring vores løsninger Autoflows og Autoflows CX.
Du trives derfor med at hjælpe kunder og har gerne erfaring med kundeservice eller support. Du har teknisk flair og kan hurtigt fejlsøge og identificere årsager på problemer, samtidig med at du bevarer overblikket og holder hovedet koldt, når der er travlt. Derudover er du selvkørende, lærenem og har masser af godt humør.
Professional og effektiv kundesupport samt vejledning via telefon og e-mail i vores ticket-system Zendesk
Optimering af processer så vi altid har first-in-class kundesupport
Udvikling af hjælpemateriale til vores kunder såsom FAQs, videoer og andet
Vi leder efter en person, der brænder for kunder, er nysgerrig på digitale løsninger og som hurtigt kan sætte sig ind i nye ting. Vi er åbne overfor alle profiler og baggrunde, så længe du er motiveret for at gøre en forskel i en vækstende virksomhed. Vi har kunder over hele Norden og er ved at rulle ud i Europa, så hvis du eksempelvis også snakker norsk, svensk eller finsk ville det være en stor fordel.
Desuden har du:
Gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner på dansk og engelsk
En positiv og fleksibel indstilling, hvor du søger løsninger og ser muligheder.
En struktureret måde at arbejde på og en sans for detaljer.
Hjælpsom – både når det gælder kunder og kollegaer
Lysten til at kommunikere med kunder og følge dem til dørs i deres support-rejse
Evnen til at smile med stemmen og på skrift (selv under pres)
Have flere bolde i luften samtidig
God forståelse for kundens behov
God til at overholde deadlines
God til at formidle tekniske forklaringer i øjenhøjde for kunder og kollegaer
Vi er et internationalt team med 30 medarbejdere, der arbejder med vores kunder i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Tyskland, England, Spanien og Italien. Vi er passionerede omkring digital transformation og værdiskabelse for vores kunder i bilindustrien. Vi bor på Højbro Plads i et cool start-up kontorfællesskab Matrikel 1, lige ved Gl. Strand Metro. Vi er et socialt team med team events og fredagsbar. Du kan læse mere om os her: www.aganalytics.dk.
Jobbet er en fuldtidsstilling. Du kan ikke arbejde hjemmefra.
Deadline for ansøgning: fredag 1. marts. Samtaler vil blive afholdt løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Vi modtager meget gerne et opkald fra dig, hvis du har spørgsmål til rollen.
Kontaktperson: Head of Customer Success, Michala Røder.
This job comes with several perks and benefits