Er du passioneret omkring festivaler og motiveret for at koordinere og engagere frivillige? Så er dette job lige noget for dig! Vi søger en dedikeret HR koordinator til at styrke vores team og sikre, at vores festival sæsonen bliver en fantastisk oplevelse for både gæster og frivillige. Med omkring 1200 entusiastiske frivillige hver sæson, spiller de en afgørende rolle i at skabe uforglemmelige øjeblikke på vores festivaler.
Vi er et energisk hold, der tror på, at et positivt arbejdsmiljø er nøglen til succes. Vi forsøger at fejre de små sejre samt hele tiden forbedre og gentænke den måde vi udfører vores arbejde på. Vi sætter pris på at bruge tid sammen og tror at vi arbejder bedst sammen når vi også husker at have det sjovt.
Som HR Koordinator hos Volt kommer du til at arbejde sammen med vores HR Manager, Nanna Handberg og vores dedikerede studentermedhjælper. Arbejdsopgaverne er blandt andet:
Udføre rekrutteringsopgaver med fokus på tiltrækning af kvalificerede frivillige.
Udsende løbende information til vores frivillige.
Planlægge og administrere vagtplaner.
Koordinere kommunikationen med vores frivillige, håndtere udfordringer og opretholde et positivt arbejdsmiljø.
Være nøgleperson under Roskilde Festival og lede driften af det frivillige kontor.
Sikre optimal bemanding og håndtere eventuelle udfordringer på festivalen.
Planlægge og afholde events for vores frivillige under festivalerne.
Deltage aktivt i rekrutteringsprocessen via sociale medier for at sikre at vi har de frivillige vi skal bruge..
Være en af de primære kontakter for frivillige via e-mail og telefon, sikre en effektiv kommunikation.
Denne rolle giver dig mulighed for at have en afgørende indflydelse på alle aspekter af Volt's frivillige team, fra rekruttering og planlægning til trivsel og engagerende events.
Vi leder efter en engageret holdspiller med gåpåmod og kreativ tilgang til opgaverne. Du skal være i stand til at jonglere flere opgaver samtidig og trives med udfordringer i en travl sommerperiode. Flydende dansk og engelsk er en forudsætning, og gode kommunikationsevner er afgørende. Erfaring inden for service eller HR vil være en fordel, men ikke et krav. Generelt handler det mest om gåpåmod og lysten til at lære i højere grad end et specifikt uddannelsesniveau eller erfaring.
Stillingen er tidsbegrænset fra 1. april til 31. august og kræver tilstedeværelse under Roskilde Festival (29. Juni - 7. juli) og Smukfest (4. August - 11. August). Arbejdet foregår på vores kontor på Smallegade på Frederiksberg.
Vi indkalder løbende kandidater til samtaler, så send din ansøgning allerede i dag.
Vi ser frem til at læse din ansøgning og til at byde dig velkommen i vores team!
This job comes with several perks and benefits