Brænder du for at skabe vedkommende oplevelser for bæredygtighed, fysisk iværksætteri og kulturmøder? Og har du lyst til at være en del af et levende venue for fysiske iværksættertalenter, som rummer alt fra udstillinger og workshops til festivaller og community events? Så er det netop dig, vi søger som vores næste praktikant. Her får du mulighed for at arbejde dybdegående med tilrettelæggelse, produktion og formidling af Maker V-10’s program. Vi tilbyder et alsidigt praktikforløb med rum til idéudvikling, sparring og medbestemmelse – og en plads i et ambitiøst fællesskab for fysiske iværksættere og kreative.
Foreningen Maker er en medlemsorganisation for fysiske iværksættere i Danmark. Vi driver et professionelt værksted i Sydhavnen, udvikler nye løsninger i store innovationsprojekter og hjælper medlemmer med at gå fra idé til produkt. Vores mission er at støtte op om fysisk iværksætteri!
Udover at være daglig arbejdsplads for mere end 40 selvstændige og iværksættere fungerer Maker V-10 som venue for spirende talenter, store virksomheder og internationale projekter. Vi gør os umage for at præsentere nye bud på bæredygtighed, spændende forslag til cirkulær økonomi eller vilde påfund med lokal produktion eller open source hardware.
I Maker V-10 finder du således alt fra udstillinger og workshops til talks, afprøvninger, byggeri – og ikke mindst de eksperimenter, som ikke passer i en skabelon (f.eks. en 16 meter lang drage, en 6 meter høj destilleringsplatform eller en 10 meter bred pavillon) .
Siden begyndelsen har vi haft fornøjelsen af at udstille og samarbejde med både iværksættere og mindre- og større virksomheder som f.eks. Birdie, NordicGrow, Plastic Projects, Lendager Arkitekter, GXN, Københavns Kommune, XYZ Cargo Bikes og mange andre. Og vi har lavet arrangementer og indhold til bla. Ungdommens Folkemøde, CAFx, 3daysofdesign, Kulturnatten, UIA og mange andre.
Som praktikant i Maker V-10 bliver du en vigtig del af vores sekretariat. Du får mulighed for at sætte dit præg på værkstedets aktiviteter og videreudvikle vores kulturprogram. Du får ansvar for at koordinere events i dialog med medlemmer, eksterne, frivillige og leverandører samt at bidrage til udvikling og tilrettelæggelse af helt nye formater. Du vil prøve kræfter med både skriftlig såvel som visuel formidling og og komme med bud på nye koncepter til værkstedets kommunikationskanaler. Sluttelig bliver du en del af et stærkt og mangfoldigt arbejdsfællesskab, der tæller professionelle med alt fra designere til arkitekter til ingeniører til 3D print specialister og mange andre.
Arbejdsopgaver:
Koordinering af events med både kulturelle og kommercielle aktører
Udvikling og tilrettelæggelse af nye programformater
Afvikling af interne og eksterne arrangementer
Formidling og markedsføring af arrangementer
Udarbejdelse af presse- og PR-materiale
Produktion af grafik og tekst til hjemmeside og SoMe-kanaler
Ad hoc-opgaver
Du interesserer dig for og har et godt kendskab til iværksætteri- og kultursektoren
Du kan lide at udvikle, planlægge og eksekvere større og mindre events
Du har en pragmatisk og samarbejdsorienteret tilgang til dit arbejde – og har ikke noget imod de praktiske opgaver, der hører med
Du er god til skriftlig kommunikation og har sans for visuel formidling
Du kan allerede bruge Adobe-programmer som Photoshop og InDesign – eller har mod på at lære det
Du sætter pris på fleksible arbejdstider
Et arbejde, der skaber værdi for Københavns fysiske iværksættere
Konkret arbejdserfaring med eventproduktion og programlægning
Et kreativt og inspirerende arbejdsmiljø i unikke rammer
Mulighed for at afprøve dine faglige kompetencer
Indflydelse på egne arbejdsopgaver
Et omfattende netværk og en arbejdsdag blandt professionelle iværksættere og virksomheder
Community Breakfast, medlemsfester, fredagsbar, og andre sociale aktiviteter
Vi er åbne for at tilpasse praktikstillingen til studieordningens krav.
Praktikstillingen er som udgangspunkt på 37 timer med fleksibilitet over for studieorienterende opgaver. Aften- og weekendarbejde kan forekomme. Praktikstillingen er ulønnet men selvfølgelig med erkendtlighed på 3.300 kr. pr. måned med start i januar eller februar 2024 og er fordelt over et semester. Vi indkalder løbende til samtaler, så skynd dig til tasterne og send en ansøgning sammen med dit CV via 'Apply'.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kontakt Malte Hertz Jansen, Direktør.
Vi glæder os til at høre fra dig!
This job comes with several perks and benefits