Paid Search Consultant

Salary Competitive

Den her stilling er for dig, som er fagligt forelsket i den analytiske og udførende del af arbejdet med Google Ads, og som samtidig har en stærk forståelse for, hvordan det kan bidrage i et større marketingmix. Foruden arbejdet med vores kunders annoncekonti, vil du også være med til at udbygge, forme og forbedre processer og arbejdsgange. 

I samarbejde med resten af vores search- og strategi team, vil du få ansvaret for at udarbejde Google Ads strategier, som du efterfølgende vil have ejerskab på at eksekvere, håndtere og rapportere. For nogle af vores kunder, er kanalen en bærende del af deres strategi, hos andre er det et led i en større strategi på tværs af flere kanaler.

Hos Be frank arbejder vi sammen med vores kunder, og kræver en aktiv dialog om alt fra eksekvering til resultater. Derfor forventer vi også, at stille dig i forreste linje i dialog med kunden. For her gemmer vi ikke specialister væk bagerst i lokalet, men skubber dem forrest, hvorfor vi har valgt at kalde rollen for Paid Search Consultant. 

Vi forestiller os, at du har mellem 2 og 4 års hands-on erfaring med Google Ads - enten fra bureau eller internt i en virksomhed. Men i virkeligheden er dine ambitioner om fremtiden det langt vigtigste.

Vi bor i Talent Garden på Holmen, lige bag Operaen. Her er vi en del af en større familie af entreprenante virksomheder, der også ofte mødes på tværs af kontorer til fredagsbarer, padel-kampe, frokoster, vidensdeling og alt muligt andet! For os er det at omgive os med spændende og inspirerende mennesker enormt vigtigt for vores kultur såvel som vores hverdag. 


Om Be frank

Vi er et lille nørdet marketing agency med hjemstavn i København, kærlighed til Google, data og tætte relationer.

Vi tror på, at bureau-samarbejder skal være ukomplicerede. De skal være ligetil. De skal være i en dialog, som er ligefrem og oprigtig hele vejen igennem. Sådan skal det være internt såvel som eksternt. 

Vi arbejder med SEO og Google Ads for en række virksomheder, som alle har det til fælles, at de ønsker et ukompliceret bureausamarbejde. Det betyder samarbejder, hvor både forventninger og tillid er i top, hvor der ikke kun præsenteres grønne tal og data som går frem, men hvor også de vigtige nuancer har en plads ved bordet. Hvor vi ikke bare tør at fejle, men gør det med en forventning om, at de fejl bliver italesat. For det er ikke os på den ene side af bordet, og kunden på den anden. I Be frank arbejder vi ud fra tanken om, at vi rådgiver og arbejder fra den samme side af bordet. 

Hos os er det den faglige stolthed, som skal bære projektet mod vores endemål - at blive en digital inkubator, som er med til at bygge forretninger. Det endemål, vil vi elske at fortælle dig mere om! 


Om dig

Vi forventer, at du som minimum opfylder det meste af det her:

  • Du har 2-4 års erfaring med udvikling af Google Ads strategier, og evner at både eksekvere og håndtere de annoncekonti effektivt

  • Du har god struktur og er selvdisciplineret. Hos os har vi en struktureret ramme med høj grad af frihed, hvilket kræver, at du udfordrer dig selv og tager ansvar

  • Du er i stand til at rådgive vores kunder i overensstemmelse med deres kommercielle mål for samarbejdet

  • Du kan trække rapporter og udarbejde analyser i Google Analytics, Tag Manager og Merchant Center

  • Du tør tage del i vores ‘frankly speaking’ sessioner under kundemøder, hvor vi italesætter det, som ikke fungerer, uanset hvor ansvaret ligger

  • Du har forståelse for andre kanaler, og de roller Google Ads kan spille i et mix af kanaler

  • Du tager ejerskab over dine kunders konti, og er ikke bange for både at stille krav til kollegaer og kunder


Det kunne også være fedt, hvis du kan det her:

  • Opsætte tracking på tværs af diverse CMS’er (vores kunder opererer som oftest i WordPress, Shopify etc.)

  • Mestre løbende afrapportering, som ikke kun giver et indblik i data, men også effekt for kunden

  • Har praktisk erfaring med tredjeparts værktøjer inden for Google Ads

  • Forståelse for kunderejser online på tværs af alt fra impulskøbssegmentet til mere komplicerede B2B software løsninger


… og hvis du ikke kan tjekke dem alle af, så smid alligevel en ansøgning. Vi arbejder nemlig hele tiden på at lære, forbedre og udbygge vores måder at arbejde på og vores kompetencer. Så du kan bare lære resten sammen med os!


For more information or questions please contact us at nicolai@be-frank.dk or phone number 41444460

Perks and benefits

This job comes with several perks and benefits

New tech gear
New tech gear

Free coffee / tea
Free coffee / tea

Central office
Central office

Remote work allowed
Remote work allowed

Free friday beers
Free friday beers

Social gatherings
Social gatherings

See all 10 benefits

Working at
Be frank ApS

Vi er et lille nørdet marketing agency med hjemstavn i København, kærlighed til digitale medier, data og tætte relationer. Vi hjælper ejerledede virksomheder med at vinde deres vigtigste kategorier online, så de bliver uundgåelige for deres målgruppe. Det gør vi med samarbejder der er ukomplicerede. Der er ligetil. Der er i en dialog, som er ligefrem og oprigtig hele vejen igennem. Vi tror på samarbejder fra den samme side af bordet, hvor vi ser udfordringer, muligheder og aktiviteter fra samme perspektiv som vores kunder. Hvor vi ikke kun ræsenterer grønne tal og data som går frem på flotte slides, men hvor de vigtige nuancer også har en plads ved bordet. Hvor vi ikke bare tør at fejle, men gør det med en forventning om, at de fejl bliver italesat. For det er ikke os på den ene side af bordet, og kunden på den anden. Det skaber relationer i balance fordi vi ligepludselig arbejder med vores kunder modsat for vores kunder.

Read more about Be frank ApS

company gallery image