Så er det måske lige præcis dig, vi mangler i vores team!
Vi søger en studerende, der i en periode på 4-5 måneder fra januar/februar 2024 har lyst til at være i praktik i vores contentafdeling, hvor du vil arbejde med en bred vifte af opgaver, der har til formål at skabe værdi for vores kunder.
Som praktikant i Moxso vil du indgå i teamet på lige fod med dine kolleger. Vi er et dynamisk og inkluderende team, som alle arbejder tæt sammen. Derfor vil dine arbejdsopgaver heller ikke være begrænset kun til content. Vi giver dig mulighed for at bringe din viden og dine kompetencer i spil der, hvor det giver bedst mening for dig.
Er i gang med en videregående uddannelse inden for kommunikation, design, IT eller lignende
Er nysgerrig og har interesse i cybersikkerhed
Er selvstændig, initiativrig og klar til at arbejde i et tværfagligt miljø
Kan arbejde strategisk med kommunikation, design eller IT
Er dygtig til at kommunikere på både dansk og engelsk
En ung arbejdsplads med et engageret team og højt til loftet
Selvstændige arbejdsopgaver (både varierende og rutineprægede), som du får mulighed for at sætte dit eget præg på
Løbende sparring og feedback med garanti for masser af læring og erfaring
Mulighed for at anvende og udvikle din viden og kompetencer
En lækker frokostordning, morgenmad hver fredag og en fantastisk lokation i hjertet af Christianshavn
Vi tilrettelægger i fællesskab dine arbejdsopgaver, så de matcher dit studie og dine kompetencer. Arbejdsopgaverne kan bl.a. inkludere:
Produktion af indhold til LinkedIn, vores hjemmeside og brugerplatform, samt bidrag til at øge vores synlighed i branchen
Produktion af grafisk materiale til vores træningsprogrammer, marketingmateriale og webdesign, der understøtter vores branding
Udvikling og implementering af tekniske løsninger til vores træningsplatform og øvrige sikkerhedsløsninger
Moxso specialiserer sig i dynamisk awareness-træning og intelligente phishing-simulationer. Vores mission er at styrke organisationer i kampen mod cyberkriminalitet ved at rette opmærksomheden mod den menneskelige del af cybersikkerhed. Vi hjælper virksomheder med at forblive et skridt foran de cyberkriminelle gennem vores avancerede og innovative sikkerhedsløsning.
Lyder dette som noget for dig? Så ser vi frem til at modtage din ansøgning inden udgangen af november 2023.
Vi glæder os til at møde dig!
Team Moxso
This job comes with several perks and benefits